Vi arbejder for

Garanten for Danmarks sikkerhed og tryghed.

FORSVARET

1) Genåbning af forsvarsforliget
Forsvarsforliget bør genåbnes med henblik på at øge investeringerne i forsvaret samt fremrykke tilførslen af midlerne, således at hovedparten ikke kommer til sidst i forligsperioden. Den sikkerhedspolitiske situation tilsiger éntydigt en hurtig og effektiv opbygning af de nødvendige styrker og kapaciteter.

2) NATO's 2% målsætning
Vi går ind for, at man bruger 2% af BNP på Forsvaret. Det er en international aftale fra Wales erklæringen i 2014, og som forpligter i et samarbejde. Fundamentet for de 2% handler ikke om det er en juridisk bindende aftale. Det der er kernen i forholdet, er et fælles fundament for en sund interesse i et stærkt internationalt samarbejde. Så længe der ikke er nogle alternativer til 2% aftalen, så er det denne man internationalt bør følge.

3) Afskaf EU-forsvarsforbeholdet
Vi mener, at man skal afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, som er en forhindring for et stærkt og agilt europæisk forsvarssamarbejde – inklusiv i forhold til det industrielle forsvarssamarbejde.
Med den nuværende sikkerhedspolitiske situation er det afgørende for Danmark at være med der, hvor beslutningerne bliver truffet, og i særdeleshed når man ser, at de europæiske lande i langt højere grad kommer til at tage vare om egen sikkerhed.

4) Invester i Hjemmeværnet
Vi går ind for et stærkt og moderne Hjemmeværn. Derfor er der behov for en øget opbakning til Hjemmeværnets utallige bidrag til samfundets tryghed. Hjemmeværnet er en unik samarbejdspartner til samfundets beredskab, men med et stigende antal opgaver, så er der i dag brug for at øge investeringerne i Hjemmeværnet.

5) Moderniser værnepligten og Reserven
Vi mener, at man skal modernisere værnepligten og styrke reserven.
Et forsvar som i langt højere grad end tilfældet er i dag fokuser på reservestyrker vil medvirke til en styrket og nødvendig personelstruktur som er svarende til de krav af opgaver den sikkerhedspolitiske situation i dag tilskriver.
I forhold til værnepligten så handler på det overordnede plan om to centrale områder.
Det første område er, at man skal forøge værnepligtens længde og fokusere på funktionsuddannelsen af de værnepligtige. Det vil blandt andet styrke Forsvarets evne til at sikre en nødvendig dybde i Forsvaret, som vi i dag mangler og som der er behov for grundet udviklingen af den sikkerhedspolitiske situation.
Det andet punkt er, at man skal indføre kvindelig værnepligt. Dette vil være med til at modernisere værnepligten, så det stemmer med de generelle værdier i dagens samfund. I andre lande som vi sammenligner os med, har man med stor succes indført kvindelig værnepligt. Beskyttelsen af vores samfund og vores idealer bør ikke være defineret af køn, men af kompetencer og vilje.

medlemenkelt
beredskabet-vej
Grundlaget for et stabilt og moderne samfund.

BEREDSKABET

1) Styrkelse af frivillige og reserven
Det danske beredskab er det næstbilligste i Europa – kun Slovenien har et billigere beredskab. Det skyldes, at vi i Danmark har en model, hvor vi gennem mange år har opbygget et fantastisk netværk af frivillige og reservister, som ønsker at gøre en forskel for deres lokalsamfund og for Danmark.
Den model skal vi passe på og styrke, hvor vi kan. Det betyder ordentlige forhold for de frivillige og for reservisterne.

2) Kvindelige beredskabsfolk
Danmark har brug for flere kvindelige beredskabsfolk. Beredskabet sørger for lokal tryghed, og forståelsen af betydningen for dette, er vigtigt at få bredt forankret i lokalsamfundene og de enkelte familier.

3) Styrkelse og fokus på det nationale og internationale
Det danske beredskab er hovedsageligt delt op i det kommunale og det nationale beredskab.
Det nationale (og internationale) beredskab er helt centralt i robustheden af vores beredskab. Derfor er der behov for, at man styrker det nationale beredskab, så det blandt andet er bedre rustet til at kunne håndtere de nuværende hændelser inden for blandt andet klima.

Sikrer fred og orden i hverdagen

Politiet

Folk & Sikkerhed mener, at politipolitik skal omformuleres til politik vedrørende politiet. Politiet har i alt for lang tid været for hårdt presset. De nye investeringer i Politiet er nødvendige og et afgørende skridt i den rigtige retning, men der er behov for en større og mere langtidsholdbar løsning.

1) Mål og planer for en lang og holdbar udvidelse af politistyrken.
2) Høj tilgængelig og et robust og hurtigt politi der til enhver tid kan hjælpe borgerne.
3) Vi siger ja til DIT politi. Fokus på borgernes tryghed med nær- og lokalpoliti.
4) Vi siger ja til kriminalitetsbekæmpelse og forebyggelse over landegrænser.
5) Vi går ind for et stærkt og visionært politisamarbejde i EU. Derfor mener Folk & Sikkerhed, at Politiet skal deltage fuldt ud i EU's politisamarbejde.
6) Ja til situationsbestemt og realpolitisk grænsekontrol baseret på efterretnings- og overvågningsbestemt vurdering.
7) Ja til robust kapacitet og kompetencer i politiet til krisehåndtering og koordinerende ledelse i samvirke med andre beredskabsaktører.

politi-sø
vindmøller
En stærk kritisk infrastruktur er afgørende for et mdoerne samfund

Den civile sektor

En stærk kritisk infrastruktur i den civile sektor er afgørende for et trygt og sikkert samfund.
Derfor er det vigtigt, at Danmark forsker, investerer og udvikler sig samfundsmæssigt i forhold til at kunne opretholde en stærk kritisk infrastruktur.
Udviklingen skal ske lokalt, nationalt og internationalt.
En stærk kritisk infrastruktur sikrer en samfundsmæssig tryghed i rolige tider som når kriser eller katastrofer indtræffer.
I takt med en øget usikkerhed inden for blandt andet cybersikkerhed og klimaændringer er det vigtigt, at den kritiske infrastruktur tilpasses til de udfordringer som samfundet oplever i dag.
Et digitalt samfund skal tage sikkerhed alvorligt

Cybersikkerhed

Folk & Sikkerhed arbejder for oprettelsen af et Cybersikkerhedsråd, hvor det offentlige og det private erhvervsliv samarbejder om styrkelsen af digital sikkerhed i Danmark.

Cybersikkerhed er et fælles samfundsanliggende, og derfor er der behov for et større samarbejde mellem det private erhvervsliv og det offentlige. I særlig grad skal kritisk infrastruktur indgå i et samarbejde.

Danmark er Europas mest digitaliserede land.

Danmark er nr. 34 i en international rapport over lande som viser, hvor gode landene er til at beskytte sig mod cyberangreb.

Danmark er verdens næstmest udsatte land for cyberangreb.

Det private erhvervsliv står for ca. 80% af internettet.

En større international undersøgelse fra 2019 viser, at motivationen bag cyberangreb primært er rettet mod cyberkriminalitet:
88,5% - cyberkriminalitet
7,3% - cyberspionage
2,4% - hackerangreb
1,8% - cyber ``warfare``

Undersøgelsen viser, at kun 10% er centreret til traditionelle offentlige opgaver med betydning for nationens sikkerhed, mens næsten 90% af cyberangrebene er rettet mod kriminalitet som rammer hele samfundet. Det understreger vigtigheden af et konstruktivt og tæt samarbejde mellem det offentlige og private erhvervsliv.

cyber