Veteranstrategi: Magtkampe, succeser og blåøjede visioner

Veteranstrategi: Magtkampe, succeser og blåøjede visioner

Man siger at vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner. Hvordan det hænger sammen med veteranindsatsen, vender vi tilbage med.

I denne udgave af Forsvarspodcasten sætter vi fokus på veteraner. Det gør vi fordi der de seneste år er kommet et meget stort fokus på veteraner. Interessen kommer fra erhvervslivet, politikere, kommuner, forskningsprojekter, pårørende til veteranerne og selvfølgelig fra veteranerne selv.

Veterancentret i Ringsted har følgende definition på en veteran: ”Det er en person, der på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, Regeringen eller en minister har været udsendt i mindst én international mission.”

Men hvem er veteranerne egentligt og hvorfor er der kommet en større interesse for netop den gruppe af borgere? Hvordan ser fremtiden for Danmarks tidligere udsendte ud?

Veteranbegrebet vækker fordomme

Når ordet ”veteran” i fremtiden bliver nævnt, så skal det vække et billede af en person, der har ydet en indsats for Danmark. Et menneske der undværede familie og venner på vegne af os alle sammen. Ordet ”veteran” skal ikke sættes i forbindelse med psykisk sårbare eller endda syge mennesker. Så kort kan det siges, hvis man spørger Ann-Christina Salquist. Hun er selv tidligere udsendt, kaptajn i reserven, selvstændig, konsulent… og er aktiv for organisationen Udsendt Af Danmark.

Derfor er det heller ikke sikkert, at veteranindsatsen fremover netop skal koncentrere sig om de få soldater, der er vendt hjem med enten psykiske eller fysiske skader. Det betyder dog ikke, at samfundet ikke skal være bedre til at tage sig af netop borgere, der fx har PTSD. Tværtimod. For hvis veteranindsatsen har vist noget, så er det en mangel på viden. Det gælder fx psykisk skadede personer, uanset om det nu drejer sig om en tidligere udsendt soldat, en brandmand eller en fængselsbetjent. Desuden mangler der en generel viden om, hvad det vil sige at være udsendt.

Fokus på de negative historier – desværre

Hvis vi kigger på tallene, så er der undersøgelser, der viser, at veteraner som gruppe faktisk klarer sig bedre, end den gennemsnitlige dansker. Antallet af veteraner der har nogle udfordringer, er minimale. Men man kan så samtidig sige, at de udfordringer de så har, er katastrofale, fastslår Ann-Christina Salquist. Hun er ikke alene med sin holdning.

Liv Winterberg Lykkegaard er i Fredericia Kommune ansat som veteran koordinator. Hun oplever at veteraner på grund af deres særlige uddannelse og skoling ofte har svært ved at finde sig tilrette i et mere flagrende og ustruktureret civilt samfund. Den omvæltning er dog ikke kun svær at håndtere for tidligere udsendte, men også andre soldater. Altså soldater der ikke har været i krig.

Ønske: langt mere målrettet indsats

Ann-Christina Salquist efterlyser en langt mere målrettet indsats fra politisk side. At politikerne gør det klart, hvad de egentlig vil med veteranindsatsen, i stedet for ”bare” hælde en masse penge ned i, citat, ”et stort sort hul”.

Tidligere var der kun få organisationer, der arbejdede med de tidligere udsendte danskere. Men efter budgetterne, som de civile foreninger kan søge, blev skruet gevaldigt i vejret, så eksploderede antallet af organisationer, der prøver at hjælpe veteraner, også.

For ti år siden, var vi måske fem frivillige aktører, mens vi i dag er over 140. Samtidig med er effekten blevet ringere, fastslår Ann-Christina Salquist.

Veteranindsatsen har fået flere penge, men samtidig er der også kommet flere aktører. Man glemmer simpelthen at kigge på, hvor stort behovet er. Altså skal vi give de hårdest ramte flere penge? Skal vi drive flere idrætsprojekter? Skal vi lave en masse børnecamps? Skal vi have en masse oplysningsprojekter?

Desuden mener Ann-Christina Salquist, at det er meget ærgerligt, at politikerne er bange for at professionalisere indsatsen. Hun så gerne et uafhængigt professionelt organ, der koordinerer indsatserne.

Altså med tyk streg under ordet koordinering, og ikke styring af indsatserne.

Professionelle kender problemet

Veterankoordinator Liv Winterberg Lykkegaard kan sagtens genkende problemet. Selv om nogle af aktørerne gør et godt stykke arbejde, så ville det ifølge hende være fint med langt mere tværfagligt samarbejde. Veterancentret blev oprettet i 2010, for at understøtte både kommuner og de frivillige bedst muligt. Ifølge Liv Winterberg Lykkegaard, så er det netop det center der skal styrkes, for at skabe et tværfagligt samarbejde og kvalificere indsatsen. Veterancentret skal med andre ord fungere som omdrejningspunktet for en mere samlet indsats.

Jeg bliver nødt til at sige, vi kan ikke stå alene. Vi skal stå fælles om indsatsen, fastslår veterankoordinatoren.

Begge er altså enige om behovet for en langt mere koordineret indsats. De er også begge enige om, at selve begrebet ”veteran” kan vække en masse fordomme. Ifølge Liv er der for mange, også i det kommunale system, der sætter et meget uheldigt lighedstegn mellem at være veteran, og lide under svære psykiske problemer, som fx PTSD. Altså Posttraumatisk stresssyndrom.
– Der mangler viden om, hvad det vil sige at have været udsendt, fastslår Liv Winterberg Lykkegaard.

Hun har mødt veteraner, der af samme årsag, helst ikke vil kaldes for ”veteraner”. De vil ikke stemples og stigmatiseres.

Så jeg tror det er vigtigt at få skabt et videns-flow, som kan dryppe ned på andre faggrupper.

Ann-Christina Salquist er enig i, at der mangler viden inden for forvaltning. Men ikke kun. Også Hr. og Fr. Danmark skal oplyses mere om hvad det vil sige, at have stillet op for Danmark, og draget i krig.

Vi stempler alt for hurtigt, for vi ved alt for lidt, fastslår hun.

I skrivende stund er der afsat 50 mio. kroner i alt og af dem er der afsat 800.000 kroner til oplysning/anerkendelse.

Lyt til Forsvarspodcasten HER

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *