Er det utopi at Nordkorea opgiver sit atomprojekt – det internationale velmente håb lever stadig.

Er det utopi at Nordkorea opgiver sit atomprojekt – det internationale velmente håb lever stadig.
Selvom det er langt fra Danmark er den sikkerhedspolitiske situation i Asien enormt spændende – helt overordnet set er her den seneste udviklings hovedpunkter:
 
Sydkorea og Nordkorea har på det seneste haft en større dialog end der har været i mange år. Nu ser det ud til at Nordkorea er villige til at diskutere en opgivelse af sine atomvåben, men har det noget på sig?
 
Samtidig med denne udmelding fra Nordkorea har USA øget dialogen med Vietnam – højst sandsynligt for at lægge pres på Kina med det formål at samle landene i regionen.
 
Både tilbage i 1994 og 2005 meldte Nordkorea det samme ud mod at få leveret elektricitet og olie af henholdsvis Sydkorea og USA. Nordkorea har dog siden hen begge gange valgt at genoptage sit atomkraftprojekt.
 
I 1985 underskrev Nordkorea den internationale traktat om ikke-spredning af atomvåben og i 1991 blev der udfærdiget en fælles erklæring fra Nordkorea og Sydkorea om at gøre den koreanske halvø atomfri.
 
Tilliden til at Nordkorea har i sinde at overholde de internationale aftaler vedr. atomkraft på halvøen er derfor meget lille.
 
En utaknemmelig sammenligning til Danmark: Det der gør Danmark til en interessant aktør i det større internationale sikkerhedspolitiske lys er vores relation til Grønland og på samme måde kan man groft sagt stille det op i forhold til Nordkorea:
Uden sit atomprogram har Nordkorea intet.
 
I 2017 var retorikken enormt voldsom mellem Nordkorea og USA, men nu er der igen tegn på at Nordkorea er villige til at opgive sit atomkraftprojekt – deres officielle argument for at gøre dette er at enhver militær trussel skal fjernes og regimets sikkerhed skal garanteres…..
 
Trods internationalt velment håb viser historien nok desværre at det er lige så sandsynligt, at Danmark frasiger sig relationerne til Grønland, som det er at Nordkorea opgiver sit atomkraftprojekt.
 
Vi tillader os alligevel at krydse alle de fingre vi har og hoppe med på “det velmente håb”.
 
I næste måned er der topmøde mellem Sydkorea og Nordkorea.
 

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *