SIKKERHEDSPOLITIK I EU – NYTÆNKNING ELLER FORFALD

SIKKERHEDSPOLITIK I EU – NYTÆNKNING ELLER FORFALD

I hele EU tænker man i dag sikkerhed som aldrig før.

Mange forhold tyder nemlig på, at EU i fremtiden kommer til at stå på egne ben i en ny og multipolar verdensorden.

Med andre ord skal EU fremover selvstændigt matche lande som USA, Kina, Rusland, m.fl. Og derfor er der behov for at EU kan tage vare om sin egen sikkerhed. Hvilket har resulteret i, at EU er i fuld gang med at styrke sin forsvars- og sikkerhedspolitik.

 

Forståelse for sikkerhed i EU har ændret sig

Først i 1990’erne fik EU på papiret en forsvarsstrategi. Denne strategi havde fokus på kapacitetsopbygning og stabiliseringsindsatser i lande langt fra EU.

I dag ser man, at EU’s forsvarsstrategi fokuserer selvstændighed og på egne grænser og borgerne inden for EU.

Et eksempel på den nye forståelse af europæisk sikkerhed så man få dage før BREXIT i juni 2016, da EU offentliggjorde rapporten “A Global Strategy for the European Union’s Foreign And Security Policy”.

Her var der fokus på to trends:

  • Searching for strategic autonomity (SA).

Begrebet SA handler om at EU skal være bedre til at agere selvstændigt på den internationale scene (USA’s tilbagegåen til en isolationistisk udenrigspolitik er årsagen til dette).

  • Fokus på egne grænser og borgere.

Udviklingen af trusler er i dag rykket længere ind i EU og skaber intern destabilitet.

 

Sikkerhed er i dag komplekst – stiller nye krav

Foruden en større og ændret europæisk forståelse af sikkerhed, så har begreberne inden for sikkerhed også  ændret sig i dag, og det gør kun opgaven sværere for de europæiske ledere.

Territorial sikkerhed handler ikke længere om den traditionelle forståelse af betydningen, hvor afgrænsningen er karakteriseret ved en fysisk beskyttelse af landegrænser.

I dag er sikkerhedsbegrebet meget mere komplekst og omfatter alt inden for teknologi, cybersikkerhed, handel (indkomst til stigende velfærdskrav i de europæiske befolkninger), bi- og multilaterale samarbejdspartnere, m.m.m.

 

Forsvars- og sikkerhedspolitik i EU

EU skal ikke være en forsvarsalliance. Dertil har vi NATO. Men EU skal kunne håndtere sin egen sikkerhed. EU havde i 2015 forsvarsudgifter på 203 mia. euro, og dermed har EU-landene verdens næststørste militære budget (efter USA).

Og hvad får vi så få pengene? Kort sagt: slet ikke nok.

Det skyldes primært, at budgetmidlerne bliver brugt for ineffektivt, og derfor er der behov for, at EU justerer sin forsvars- og sikkerhedspolitik svarende til den sikkerhedspolitiske virkelighed og det meget forskellige pres EU oplever fra andre lande.

Samtidig er det afgørende, at EU i langt større grad tilsikrer en øget kombination af militært og civilt samarbejde i det europæiske forsvarssamarbejde.

På topmødet i september 2016 i Bratislava, få måneder efter offentliggørelsen ad den globale strategi, besluttede lederne i EU at styrke samarbejdet inden for forsvars- og sikkerhedspolitik.

Denne styrkelse førte til at EU’s ledere i december 2016 vedtog følgende:

  • Godkendelse af GENNEMFØRSELSPLANEN for sikkerhed og forsvar
  • Accept af EU-Kommissionens forslag om en europæisk FORSVARSHANDLINGSPLAN
  • Man tilskynder til en hurtig indsats for at øge samarbejdet mellem EU og NATO

 

Gennemførselsplanen – De strategiske prioriteringer

Gennemførselsplanen indeholder konkrete foranstaltninger til at fremme samarbejdet om sikkerhed og forsvar.

EU’s ledere valgte, med afsæt i den globale strategi, at gennemførelsesplanen skal fokusere på tre strategiske prioriteter:

  • reaktion på eksterne konflikter og kriser
  • opbygning af kapacitet hos partnere
  • beskyttelse af EU og dets borgere

Og nedenstående foranstaltninger har til formål at nå ovenstående tre prioriteter:

  • Iværksættelse af en samordnet årlig gennemgang vedrørende forsvar (CARD) for at øge forsvarssamarbejdet mellem landene
  • Etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) for at styrke forsvarssamarbejdet mellem de lande, der ønsker at gå videre i dette samarbejde
  • Etablering af en militær planlægnings- og gennemførelseskapabilitet (MPCC) for at forbedre krisestyringsstrukturer
  • Styrkelse af EU’s værktøjskasse til hurtig reaktion, herunder EU-kampgrupperne og civile kapaciteter

 

Forsvarshandlingsplanen – Ineffektivitet bremser udviklingen

Den europæiske forsvarshandlingsplan blev fremlagt den 30. november 2016. Årsagen til at der er behov for en forsvarshandlingsplan er, at der eksisterer en stor ineffektivitet af budgetmidlerne til forsvar i EU.

Ineffektiviteten i budgetmidlerne skyldes:

  • En fragmentering af det europæiske forsvarsmarked
  • Dyre overlapninger af militære kapaciteter
  • Utilstrækkeligt industrielt samarbejde og manglende interoperabilitet

Forsvarshandlingsplanen har til formål at øge omkostningseffektiviteten af forsvarsudgifter, uddybe forsvarssamarbejdet og opbygge et stærkere industrigrundlag.

I forsvarshandlingsplanen har man fokus på de tre hovedinitiativer

  • Etablering af en europæisk forsvarsfond
  • Tilskynde til investeringer i forsvarsindustrien
  • Styrke det indre forsvarsmarked

 

Danskerne vil sikkerheden i EU

Danskerne er også mere interesseret i et stærkere europæisk forsvars- og sikkerhedssamarbejde.

En undersøgelse fra 2017 af Altinget viser, at hele 63% af danskerne er interesseret i Danmark skal deltage i samarbejdet.

En bekymring for en usikker fremtid for EU kan blandt andet ligge til grund for denne stigende opbakning.

 

Nytænk sikkerhedsbegrebet i EU

EU skal være en stærkere samarbejdspartner til NATO, FN og USA. Og det kræver blandt andet, at EU fortsætter med at ændre vores forståelse af sikkerhed i EU. For vi er slet ikke der, hvor vi burde være endnu.

Her har de europæiske ledere et ansvar, men det har den enkelte borger også.

Hvis landene i EU skal have samme niveau af velstand, være lige så attraktive for investeringer, bevare et højt niveau af sikkerhed, så skal landene i EU holde sammen. Enkeltvis er EU landene alt for svage til at kunne hamle op med den udvikling, vi ser på den internationale scene.

Det kræver blandt andet, at EU gennemgår nogle større moderniserings- og organisatoriske ændringer, som er med til at skabe en større opbakning i de enkelte europæiske befolkninger og som sikrer gennemslagskraft i det internationale magtspil.

Nytænk sikkerhedsbegrebet i EU og skab de nødvendige tiltag således, at EU i fremtiden kan blive en mere stærk og selvstændig maskine for på den måde at kunne sikre vores position i den nye verdensorden.

Vores sikkerhed er vores ansvar. Sammen.

 

Kilder: Det Europæiske Råd og Dansk Institut for Internationale Studier.

Foto: The Hague Institute for Global Justice.

Skrevet af: Folk & Sikkerhed.

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *