Sikkerhedsåret 2020: Danmark bliver fortsat udfordret

Sikkerhedsåret 2020: Danmark bliver fortsat udfordret
SIKKERHEDSNÅLEN UGE 3 2020

Skrevet af Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker ved Folk & Sikkerhed.

Sikkerhedsåret 2020: Danmark bliver fortsat udfordret

Sikkerhedsåret 2019 vil blive husket som året, hvor Arktis og Rigsfællesskabet kom til tops på den danske sikkerhedspolitiske dagsorden, da præsident Trump ville købe Grønland. Men året vil også blive husket for, at Danmark udskiftede Storbritannien med Frankrig, som den foretrukne europæiske stormagt. Og slutningen af året bød på to udsendelser af markante styrkebidrag til den uroplagede Sahel-region i Afrika. Et C-130J Hercules transportfly til FN operationen MINUSMA samt 2 EH-101 Merlin transporthelikoptere til den franskledede operation Barkhane.

 

Forsvar, politi og beredskab under pres

Internt i Danmark blev 2019 året hvor flere af forsvarets enhedschefer offentligt meddelte at der var store problemer med at få mål og midler til at hænge sammen. Og at der konstant mangler personel og materiel. Der blev planlagt forøget aktivitet i alle tre værn og især Hæren skulle udsende en række internationale styrkebidrag og samtidigt opbygge den nye brigade. Folk og Sikkerhed fremførte bekymringerne herom i Altinget d. 10 okt. under titlen “Forsvaret kan ikke holde til regeringens ambitioner“. Men også Politiet er fortsat under stort pres, og politikadetterne som var udset til at aflaste betjente og soldater ved grænsekontrollen og foran synagogen i København blev væsentligt færre i antal end planlagt og væsentligt senere uddannet. Og endeligt måtte Beredskabsstyrelsen sende 38 brandfolk og materiel til bekæmpelse af en naturband nær Sisimiut i Grønland i september 2019.

 

2020 startede dramatisk

Sikkerhedsåret 2020 blev skudt i gang med et missil, der rystede store dele af det internationale sikkerhedspolitiske landskab. USA´s præcisionsangreb på Irans general Suleimani varslede endnu en gang, at præsident Trump foretrækker at gå enegang uden at konsultere sine NATO allierede. Irans modangreb på to US baser i Irak med ballistiske missiler – som med stor præcision undgik at dræbe amerikanske eller allierede soldater – viste, at Iran ikke umiddelbart ønsker en konventionel krig. Men landet råder over potente præcisionsvåben og er en regional stormagt som ønsker at dominere sine naboer.

 

2020: Mellemøsten, Sahel og Rusland

Det er vanskeligt at spå om fremtiden, men Iran og Mellemøsten har taget overskrifterne straks fra starten af året. Eskalerer konflikten mellem USA og Iran? Kan EU enes om en fælles politik over for Iran? Anmoder Irak om at udenlandske styrker trækkes hjem? Og vil Islamisk stat begynde at vokse igen? Og hvad med Rusland? Befæster de yderligere deres magtposition i Mellemøsten sammen med den syriske præsident Assad og med præsident Erdogan i NATO-landet Tyrkiet? Vil det lykkes for Frankrig, FN og andre involverede i Sahel-regionen at stabilisere området, eller øges volden og terror yderligere? Kommer der en aftale mellem USA og Nordkorea? Eskalerer konflikten i Øst-Ukraine? Øges spændinger mellem USA/NATO og Rusland i Nordatlanten og Arktis? Kan NATO solidaritets-missionen (Enhanced Forward Presence) i de baltisk lande fortsat afskrække Rusland? Spørgsmålene er mange og det er vanskeligt at forudsige udviklingen. Men verden er her ved starten af 2020 langt mere usikker end vi har set i flere årtier.

 

2020: Danmark bliver udfordret

Den nye regering var i efteråret 2019 meget ambitiøs med planer for indsættelse af forsvarets enheder i internationale operationer. Ved NATO mødet i London i december tilbød Statsminister Mette Frederiksen at Danmark vil overtage ledelsen af NATO træningsmissionen i Irak i efteråret 2020, stille to transporthelikoptere samt udsende en fregat til Hormuz-strædet. Meget peger på, at det var en del af en politisk manøvre som skulle fjerene fokus fra Danmarks manglende plan for opfyldelse af NATO- målsætningen om 2% BNP til forsvaret. Få dage inde i det nye år ser den plan nu ud til at kunne smuldre. Regeringen besluttede at evakuere ca. 100 soldater til Kuwait, idet al rådgivning i Irak blev suspenderet på ubestemt tid. Det er uvist hvornår og om de kan vende tilbage. Det er også uvist hvordan den fremtidige situation i Irak og omkring Hormuz-strædet udvikler sig og om den danske regering kan og vil opfylde de løfter Mette Frederiksen gav på NATO mødet.

 

2020: Rigsfællesskabet bliver udfordret

2020 bliver året hvor en ny Arktisstrategi skal udarbejdes. Det er på høje tid, idet den gamle strategi fra 2011 for længst er blevet overhalet af tiden. Stormagtskonkurrencen i det arktiske område har sat Rigsfællesskabet under pres. Kina har vist stor interesse for både Færøerne og Grønland i 2019. Handelspolitik samt fysisk og elektronisk infrastruktur er pludselig blevet til sikkerhedspolitik. Det betyder at områder der er grænsedraget 100 % til hhv. Grønland og Færøerne nu også skal drøftes i Rigsfællesskabet. Tiden hvor København suverænt besluttede udenrigs- og sikkerhedspolitik hen over hovedet på Nuuk og Torshavn er forbi. På den militære side har USA lagt meget hårdt pres på Danmark for at forstærke overvågningen i de enorme områder nordpå. Regeringen har bebudet at 1,5 mia. kr ekstra skal anvendes til formålet. Men hvornår og til hvilke initiativer?

 

2020: Forsvaret bliver udfordret

I Forsvaret skal der fortsat balanceres mellem operationer, indfasning af nyt materiel samt opbygningen af nye enheder. Forsvarsaftalen 2018-23 vil ved udgangen af 2020 være halvvejs gennemført. Derfor er det på høje tid, at der kigges fremad mod tiden efter 2023. Der er støt stigende pres på Danmark fra USA og de øvrige NATO-lande, og de nordiske lande Norge og Sverige er i fuld gang med en markant forøgelse af deres forsvarsevne. Selvom Forsvarsaftalen 2018-23 indeholder forøgelser og anskaffelse af nyt materiel, går der flere år inden den danske situation forbedres. Manglerne i dansk forsvar er tydelige. Personelmangel, problemer med fastholdelse, for lidt udstyr og materiel, fregatter uden langtrækkende luftforsvar og hærenheder som skal udføre grænsekontrol og synagogebevogtning og ikke kan træne og forberede deres primære opgaver.

 

USA og NATO i 2020?

Nogle mener, at 2020 blot skal overstås og at verden bliver mere “normal” når Donald Trumps “regeringstid” udløber og USA får en anden præsident. Men de fleste USA analytikere vurderer, at Donald Trump har stor chance for genvalg. Og selv om resultatet skulle blive en præsident fra Demokraterne, skal hverken Danmark eller NATO forvente at USA´s kurs lægges markant om. Presset på Danmark for at øge forsvarsbudgettet til det aftalte 2% niveau vil fortsætte, og America First dagsordenen vil formodentligt også fortsætte – det eneste vi kommer til at “undvære”, er formodentlig den overvældende mængde tweets og de “politiske bølger” disse tweets har forårsaget i Trumps præsidenttid. NATO er sikkerhedspolitisk ligesom Golfstrømmen, den fører varmt vand (sikkerhedsgarantier) fra USA over Atlanterhavet til Europa og holder russisk kulde på afstand. Der har været uro på Atlanterhavet i flere år, men på trods af meget store bølger, flyder Golfstrømmen fortsat. Men hvis USA slår ind på en forstærket America First kurs, kan det blive rigtig koldt i Europa.

 

Sikkerhedsnålen udgives løbende af Folk & Sikkerhed på vores hjemmeside. Sikkerhedsnålen er et analysemedie, der behandler emner inden for forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitik.

Har du lyst til at skrive for Sikkerhedsnålen eller har du spørgsmål til Sikkerhedsnålen, så kontakt Adam Sonnich Meinertz fra Folk & Sikkerhed på mailen kontakt@folkogsikkerhed.dk eller på telefon 33 14 79 00.

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *

Style switcher RESET
Body styles
Color scheme
Background pattern
Background image