Sammen mindes vi 75-året for befrielsen

Sammen mindes vi 75-året for befrielsen

Den 4.maj om aftenen fik danskerne beskeden om besættelsesmagtens kapitulation. Hør den originale radioudsendelse og øjenvidner fra modstandskampen på Forsvarets hjemmeside.

Folk & Sikkerhed markerer dagen med lys i vinduet. Grundet COVID-19 krisen er vores planlagte arrangementer aflyst i år.

“Klokken 20:30 startede BBCs radioprogram fra London til danskerne. Efter at have beskrevet krigens kaos i Nordeuropa og manet rygter om russisk invasion på Falster og kampe i Dyrehaven til jorden, bliver udsendelsen afbrudt fem minutter inde af det såkaldte befrielses-budskab. Hvordan hele optakten lød kan opleves på dette link, hvor BBC-udsendelsen er pyntet med filmstumper fra tiden omkring den 4. maj.”

Danmarks Radio markerer også dagen med Programmet ’Vi fejrer 75-året for Danmarks befrielse’, som sendes på DR1 mandag den 4. maj klokken 20.00, hvor du blandt andet kan høre Folketingets Kor synge “I Danmark er jeg født”.

Sammen markerer vi dagen sammen – men hver for sig. Brug #tændlys4maj. Event på Facebook – Tænd Lys.

Læs om Odder som først blev befriet den 7. maj – Kommandanten i Odder var en af de sidste i landet til at kapitulere.”

Man skal også huske Bornholms historie om befrielsen, som har sat dybe spor. Bornholm blev først befriet fra nazisterne den 8. maj og derefter skulle øen igennem en sovjetiske besættelse, som varede næsten et år. Læs mere om det her.

 

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *