Rigsrevision: Årelang underbemanding har gjort Forsvaret sårbart

Rigsrevision: Årelang underbemanding har gjort Forsvaret sårbart

”Mangel på bemanding har gjort Forsvaret sårbart og udgør en risiko for Forsvarets løsning af opgaver i de to værn (FLV og SVN, red.),” skriver Rigsrevisionen.

Ny undersøgelse af Rigsrevisionen sætter fokus på bemanding, uddannelse og træning i Forsvaret.

Altinget har bragt en artikel om undersøgelsen, som man kan læse HER.

I Søværnet og Flyvevåbnet har der i nogle faggrupper været stor mangel på personel fra 2015 til 2018. Fire ud af fem faggrupper i Flyvevåbnet været underbemandede alle fire år. I Søværnet har tre ud af fem faggrupper været underbemandede.

”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har sikret en tilstrækkeligt dokumenteret styring af opgaver og bemanding i Søværnet og Flyvevåbnet,” hedder det i en udtalelse fra Statsrevisorerne, der også forholder sig til problemerne med uddannelse og træning.

Forsvaret har sat nogle initiativer i værk for at rette op på situationen.

 

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *