Folk & Sikkerheds briefinger
Grundet den alvorlige europæiske sikkerhedspolitiske krise udgiver Folk & Sikkerhed i 2022 en serie briefinger om Danmarks sikkerhed og forsvar som optakt til det kommende forsvarsforlig. De er skrevet til beslutningstagere, medier og interesserede borgere, og holdt korte og uden omsvøb.
Briefing nummer 2/2022
Briefingen “Dansk forsvar og oprustningen i Danmarks nærområde efter Ruslands anneksion af Krim” giver overblik over, hvordan landene i Danmarks nærområde har styrket deres forsvar som reaktion på Rusland anneksion af Krim i 2014 og krigen mod Ukraine i 2022. Arktis er ikke analyseret i dette brief.
Det sammenlignes, hvordan landene har styrket deres militære forsvar som følge af forværringen af
sikkerhedssituationen, og det vurderes, hvordan Danmarks tiltag på forsvarsområdet matcher de øvrige landes. Briefet behandler ikke det civile beredskab, men afsnittet om Danmark indeholder en kort vurdering af dette danske civile beredskab.
Redaktionen er afsluttet den 15. marts. Distribueret på tryk og elektronisk.
Udgivet af Folk & Sikkerhed, København 2. februar 2022.
Briefingens hovedpunkter
- Samtlige lande i Danmarks nærområde bortset fra Danmark og Tyskland, har siden Ruslands krig mod Ukraine i 2014 opfattet deres sikkerhedspolitiske situation som stærkt forværret. Tyskland har dog reageret historisk og meget markant efter den anden russiske invasion af Ukraine i 2022 med den største omvæltning af Tysklands forsvarspolitik siden 2. Verdenskrigs afslutning.
- Samtlige lande i Danmarks nærområde har, med Tyskland som delvis undtagelse, styrket deres forsvar tidligere, hurtigere og mere gennemgribende end Danmark.
- Samtlige NATO-lande i Danmarks nærområde – undtagen Danmark og Tyskland – lever op til NATO’s 2 % målsætning. Tyskland kommer op på 2 % i 2023 og Danmark om 11 år i 2033.
- Forsvarsudgifternes andel af BNP er den mest relevante parameter til sammenligning af den nationale vægtning af militære forsvar, da dette mål neutraliserer forskellene i landenes velstand og købekraft.
- Der er ekstremt store forskelle i de nationale forsvars evne til at omsætte forsvarsbudgetter til militære kapaciteter. Det mest effektive forsvar, måske globalt set, er Finlands, mens Danmark og Tyskland er i den modsatte ende af skalaen.
- Målt på relevante komparative parametre, er dansk forsvar markant dårligere placeret end landene i vores nærområde. Eksempelvis er Danmark det eneste land i nærområdet, der hverken råder over feltluftværn eller langtrækkende landbaseret luftværn.
- Sammenlignes særligt hærstyrkernes kampkraft og udholdenhed, er Danmark det eneste land i nærområdet, der ikke råder over færdiguddannede og indsatsklare enheder, der kan mobiliseres i en krise.
- Samlet set løfter Danmark ikke solidarisk sin andel af de krav, der stilles til NATO-allierede. Danmark må, ligesom i 2020, igen i 2022 forvente markant kritik i det kommende ’NATO Defense Planning Capability Review’. Den danske politiske aftale fra marts 2022 kan forventeligt ikke ændre dette.
Forsvarsgruppen
Briefingerne skrives af medlemmer af Forsvarsgruppen, der refererer til landsbestyrelsen i Folk & Sikkerhed. Forsvarsgruppen rækker ind i danske, skandinaviske og internationale ekspertnetværk for at give læserne den mest opdaterede viden og de væsentligste fortolkninger.
Medlemmerne af Forsvarsgruppen er:
- Peter M. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed, oberstløjtnant-R, advokat (H)
- Torben Ørting Jørgensen, kontreadmiral (pens.)
- Hans Peter Michaelsen, uafhængig forsvarsanalytiker
- Mads S. Mikkelsen, cand.scient.pol.
- Jeppe P. Trautner, ph.d., forsker
- Adam Sonnich Meinertz, sekretariatsleder
En række ressourcepersoner bidrager til Forsvarsgruppens arbejde.
