Nye chefer for Hærkommandoen og Danmarks militære repræsentation i NATO

Nye chefer for Hærkommandoen og Danmarks militære repræsentation i NATO
Generalmajor Michael Lollesgaard tiltræder som ny chef for Hærkommandoen den 1. september 2019.
Michael Lollesgaard er 58 år og har senest været udstationeret i Yemen som chef for FN’s politiske mission i landet.

Michael Lollesgaard erstatter generalmajor Hans-Christian Mathiesen, der siden den 24. oktober 2018 har været fritaget for tjeneste.

Hans-Christian Mathiesen vil blive placeret i Forsvarskommandoen, indtil sagen ved Auditørkorpset er afklaret.

Fungerende chef for Hærkommandoen, generalmajor Kenneth Pedersen, vender tilbage til sin faste stilling som chef for Operationsstaben i Forsvarskommandoen.

Derudover tiltræder generalløjtnant Max Arthur Lund Thorsø Nielsen som chef for Danmarks militære repræsentation i NATO den 1. september 2019.

Max Arthur Lund Thorsø Nielsen er 55 år og kommer fra stillingen som chef for Forsvarsstaben i Forsvarskommandoen.

Kilde: Forsvarsministeriet.

Foto: Forsvaret.

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *