Ny særlig rådgiver i Forsvarsministeriet

Ny særlig rådgiver i Forsvarsministeriet

Josephine Ilchmann Jørgensen ansættes som særlig rådgiver for forsvarsminister Trine Bramsen og vil bistå ministeren med blandt andet strategisk og politisk rådgivning.

Folk & Sikkerhed ønsker Josephine Ilchmann Jørgensen tillykke med stillingen, og vi ser frem til et spændende samarbejde.

Josephine Ilchmann Jørgensen er 37 år og uddannet jurist. Hun kommer fra en stilling som juridisk og politisk rådgiver i Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg og har desuden flere års erfaring fra blandt andet Integrations- og Justitsministeriet.

Forsvarsminister Trine Bramsen siger i den forbindelse:

”Josephine kommer til at spille en vigtig rolle med at understøtte mit og regeringens strategiske arbejde på det forsvarspolitiske område. Jeg kender Josephine som en virkelig dygtig og engageret person, som jeg ser meget frem til at fortsætte samarbejdet med – nu som min særlige rådgiver.”

Josephine Ilchmann Jørgensen tiltræder stillingen torsdag den 15. august 2019.

 

Kilde: Forsvarsministeriet.

Foto: Forsvarsministeriet.

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *