Bliver det nordkoreanske styre opretholdt på grund af regionale stormagtsinteresser?

Bliver det nordkoreanske styre opretholdt på grund af regionale stormagtsinteresser?

Hvordan kan et system som Nordkorea stadig eksistere?

Årsagerne er kringlede og jo længere tid der går desto sværere bliver det at gennemskue.

Atomvåben er i dag en del af årsagen, men hvad med de sikkerhedspolitiske interesser: Bliver Nordkorea til dels opretholdt på grund af regionale stormagtsinteresser?

Rusland ønsker ikke et forenet Korea da man ser det som en styrkelse af USA’s position i Asien. Et forenet Korea ses altså som en udvidet version af Sydkorea.

Japan frygter den økonomiske og militære styrke, et forenet Korea ville have.

Sydkorea ønsker ikke at blive forenet da de vil komme til at betale regningen. En ufattelig dyr regning som løber op i mange milliarder dollars – men jo længere man i givet fald “venter” desto højere bliver regningen.

Kina ønsker ikke et genforenet Korea da man i så fald kan risikere at have amerikansk militær ved grænsen til Kina. Og samtidig er Kina interesseret i at have det såkaldte “koreakort” ved hånden over for USA da man bruger det til at sige til USA: “ja, der er behov for Kina”. Dog får Kina sværere og sværere ved at komme Nordkorea til undsætning. Og Kinas mål er derfor en udvikling af landet – ikke en konflikt. Bemærk at Kim Jung-uns onkel, Jang Song Thaek, blev i 2014 henrettet – JST tilhørte de reformvenlige kræfter i Nordkorea og var bl.a. i dialog med Kina om økonomiske reformer.

USA er muligvis det eneste land som går ind for en genforening – men der er væsentlige forhold der går imod. Ved en genforening er det svært at retfærdiggøre en amerikansk militær tilstedeværelse i Korea samt opretholdelsen af den store våbeneksport til Sydkorea og Japan.

Et flertal af de internationale aktører ønsker status quo.

Kort sagt kan man sige, at ingen ønsker at landet skal bryde sammen.

Følg debatten på Folk & Sikkerheds facebookside.

(Ovenstående er en overordnet og kort gennemgang af nogle af de mest centrale forhold ved de sikkerhedspolitiske aspekter.)

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *