NATO overlevede krisen – men Danmark er fortsat under pres

NATO overlevede krisen – men Danmark er fortsat under pres

NATO mødet i London d. 3-4. dec. var ventet med både frygt og spænding. Ville 70 års jubilæumsmødet blive NATOs svanesang? Ville USA’s præsident Trump “trække tæppet” (sikkerhedsgarantien) væk under NATO? Ville Tyrkiet obstruere beslutninger i NATO? Og er NATO virkelig hjernedød som Frankrigs præsident Macron udtalte i begyndelsen af november? Og hvad med Danmark? Ville statsminister Mette Frederiksen stå til offentlig ydmygelse for Danmarks manglende opfyldelse af 2% målsætningen?

NATO lever og holder endnu sammen

“- Vi har aldrig nogensinde før i Natos historie oplevet så meget politiske splittelse, som vi ser nu.” udtalte NATOs tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen få dage inden mødet. Optakten til mødet bød på både den franske præsident Macrons udtalelse om at NATO var hjernedød samt Tyrkiets militæroffensiv i Syrien og våbensamarbejde med Rusland. Og dette samtidigt med, at de to europæiske stormagter Storbritannien og Tyskland reelt begge ligger politisk underdrejet. Storbritannien pga. Brexit og Tyskland pga. forestående kanslerskifte.

Men NATO overlevede mødet. Trump forsvarede NATO overfor Macrons kritik. Tyrkiet gav noget modstræbende efter for presset og støttede NATO nye forsvarsplan for Polen og de baltiske lande. Og mødet blev traditionen tro afsluttet med en fælles erklæring fra statslederne i NATO´s 29 medlemslande. Inden da havde præsident Trump dog aflyst sin pressekonference og forladt mødet.

Danmark fortsat under pres

Statsminister Mette Frederiksen drog til NATO mødet med spænding. Regeringen måtte kort forud for mødet i al hast finde tiltag der kunne tage fokus væk fra det forhold, at Danmark pt. kun anvender ca 1,3% af BNP på forsvaret. Og med de planlagte investeringer sidst i forligsperioden 2018-23 vil det maksimalt blive til 1,5%. Det er endnu meget langt fra de 2% som blev aftalt i 2014.

Derfor offentliggjorde regeringen i september, at Danmark vil stille flere militære bidrag internationalt, herunder fire ekstra kampfly til NATO udrykningsstyrker i 2020 og 2021. I ugen op til NATO mødet annoncerede Regeringen at Danmark i slutningen af 2020 vil overtage ansvaret for NATO træningsmissionen i Irak med ca 200 soldater. Og til slut – i dagene lige op til mødet – annoncerede regeringen, at Danmark vil anvende 1,5 mia kr ekstra til overvågning i luftrummet over Grønland og havområderne ved Grønland og Nordatlanten.

Øjensynligt lykkedes det den danske regering, at undgå direkte kritik fra USA og andre lande omkring det nuværende beherskede forsvarsbudget ved i stedet, at tilbyde NATO og USA en række efterspurgte kapaciteter.

Arktis og Grønland er “det nye sort”

Få dage før mødet, d. 29. nov. offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste den nye risikovurdering 2019. Her røg Grønland og Arktisk helt op i toppen, idet stormagternes interesser har direkte og stigende betydning for Kongeriget Danmark.

Allerede i august udtalte forsvarsminister Trine Bramsen at forsvars- og redningssamarbejdet i Grønland skal styrkes. Emnet var også i fokus på Folk & Sikkerheds konference på Christiansborg d. 15. nov. og en militær ekspert har påpeget, at Danmark er under stigende pres for at forstærke overvågningen og indsatsen i Grønland og Nordatlanten. Få dage før NATO-mødet kunne Berlingske derfor berette, at Mette Frederiksen ville medbringe en plan til 1,5 mia kr for forstærket overvågningsindsats i luftrummet samt på og under havet omkring Grønland.

I uge 50 skulle Forsvarsminister Trine Bramsen have besøgt Grønland og herunder Arktis Kommando. Men problemet er, at forsvarsforliget først har udisponerede midler til allersidst i forligsperioden. Skal der iværksættes nye arktiske initiativer inden 2023, så skal der omdisponeres midler intern i forsvaret og det kan hurtigt gå ud over andre planlagte anskaffelser og driftsaktiviteter.

Positivt – men også bekymrende

Samlet set ser Folk & Sikkerhed positivt på NATO topmødet og Regeringens forslag/tiltag. Men den manglende finansiering af nye internationale aktiviteter og forstærkede tiltag i Arktis/Grønland giver anledning til stor bekymring omkring manglende sammenhæng mellem forsvarets mål og midler. En bekymring Folk & sikkerhed også fremførte i Altinget d. 10. okt. 2019.

Skrevet af Folk & Sikkerhed.

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *

Style switcher RESET
Body styles
Color scheme
Background pattern
Background image