Krigen som verden har glemt – Georgien, NATO og Rusland

DEN USYNLIGE KRIG SOM (GEN)SKABTE RUSLAND

”Folk går i seng i Georgien, men vågner op i Rusland” – i dag er ca. 20% af internationalt anerkendt georgisk territorium under russisk kontrol.

2018 var tiåret for den russiske intervention i Georgien. Det internationale samfund har været forbavsende stille, og Rusland gør alt, hvad de kan for at bevare stilheden om deres militære operationer i Georgien.

 

Georgien blev startskuddet til nutidens aggressive Rusland

I 2008 var det første gang verdenssamfundet så en russisk militæraggression baseret på Putins ”nye” ideologi Gerasimovdoktrinen. Kort sagt omhandler doktrinen en strategisk brug af hybridkrigsførelse, og den er blevet Putins værktøj til en tilbagevenden til Ruslands storhedstid som stormagt.

I 2008 vidste Putin ikke, hvordan det internationale samfund ville reagere, når han brugte militære metoder i et andet land, og derfor var (/er) konflikten med Georgien en test af Putins militære operationer kombineret med hans politiske spind.

Operationen lykkedes over al forventning, og den blev startskuddet til det Rusland, vi ser i dag, hvor Rusland blandt andet fik selvtilliden til at turde indgå i konflikten med Ukraine. Havde operationen i Georgien ikke lykkedes på den måde, som det gjorde, så ville konflikten i Ukraine muligvis aldrig være sket.

Tre måneder efter konflikten mellem Georgien og Rusland brød ud var ”alt” normalt mellem Rusland og det internationale samfund. Men denne manglende vilje til handling i det internationale samfund skabte viljen og selvtilliden hos Putin om at genskabe fordums tids geopolitiske stormagtsposition.

 

Kidnapninger, bombninger og landkort – russisk kontrol over Georgien

Situationen i Georgien virker ubegribelig.

Rusland har i dag besat ca. 20 procent af Georgiens internationalt anerkendte territorium.

De seneste udenlandske efterretninger går på, at Rusland i al stilhed er i gang med at opbygge en stærkere militær position i de besatte områder og at Rusland indtager mere territorium. Der er efterretninger om, at russerne opstiller tusindvis af soldater, kampvogne og andet materiel lands deres sydlige grænse til Georgien.

Siden 2011 og frem til i dag har der været 54 tilfælde af russiske ”borderization” – altså hvor Rusland udbygger grænseovergange med hegn og andre barrierer, hvilket deler lokalsamfund op, og i det hele taget deler den georgiske befolkning i to.

Rusland er i fuld gang med at indtage landområder i Georgien. Der er efterretninger om, at Rusland også har indtaget georgiske militærbaser med kampvogne, og at de i løbet af konflikten har bombet hospitaler og civile lufthavne. Rusland har på et tidligere tidspunkt lovet at fjerne sig fra de besatte områder, men har ikke holdt deres ord.

Rusland har personel tæt på Georgiens primære motorvej, som går ØST-VEST. Hvis Rusland får kontrol over denne motorvej, så vil Georgien blive delt i to, og det vil få store konsekvenser for Georgiens infrastruktur.

Denne russiske aggressivitet har angiveligt skabt splittelse i lokalsamfundene i de besatte områder. Der går historier på, at folk går i seng i Georgien og vågner op næste dag i Rusland.

I de besatte områder er der oplevelser med, at folk fra Georgien bliver kidnappet, og at der kræves løsesum udbetalt af familierne eller af den georgiske regering.

Rusland har smidt internationale observatører ud af Georgien på nær nogle enkelte repræsentanter fra EU.

Pro-russiske områder prøver at lave egne ”statslige strukturer” i de besatte områder.

Rusland bruger landkort fra Sovjettiden (1936, 1937 og 1945), hvor grænsegangen fra dengang i dag går blandt andet gennem huse hvor folk bor, og som de så fjerner for at ”sikre” grænseområder. På den måde kan Rusland lave militære initiativer, som de har lyst til i flere områder i Georgien.

Rusland prøver som en del af deres militære strategi for regionen at få fuld kontrol over Sortehavet. Der er seks lande, som grænser op til Sortehavet, og heraf er tre lande NATO medlemmer (Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet). Hvis det lykkedes for russerne, er det ”ligegyldigt” med at få fuld russisk kontrol over Georgien.

Den georgiske regering fordømmer den russiske aggressivitet, men de står alene rent internationalt. Det er ”kun” USA, som interesserer sig for konflikten. Georgien har massiv geopolitisk interesse for USA, men trods stærke amerikanske fordømmelser virker USA meget tilbageholdende med at bruge ”andet end ord”. Georgien søger at styrke samarbejdet med USA. Blandt andet har Georgien sendt flere soldater til Afghanistan end nogen anden USA allieret – målt pr. indbygger.

Den georgiske regering mener, at Rusland vil have hele Georgien under deres kontrol. Blandt andet på grund af Georgiens geografiske position i forhold til ”energiruter” fra Centralasien til det Kaspiske Hav

 

Georgisk medlemskab af EU og NATO

En forsoning mellem den georgiske og russiske regering er pt. umulig. Georgien er på vej mod et større europæisk samarbejde.

Georgien vil være medlem af EU og NATO. 92% af befolkningen støttet et NATO medlemskab, og 87% støtter et EU medlemskab.  Denne intention er af regeringen skrevet ind i den ”nye” georgiske grundlov, som blev offentliggjort den 16. december 2018.

 

NATO og russiske protester

Rusland har advaret Georgien (og NATO) om, at der vil komme en ”horrible conflict”, hvis Georgien bliver en del af NATO. Georgien blev kort tid før konflikten i 2008 ”lovet” af NATO, at man snart ville optage dem.

Jens Stoltenberg har for nyligt udtalt, at man i NATO igen vil se på at optage Georgien, hvilket har medført stærke russiske protester og Putin har i den forbindelse udtalt, at man i så fald fra russisk side vil reagere ”aggressivt”, hvis det sker.  I 2018 blev der afholdt en militærøvelse i Georgien, hvor ca. 1.300 georgiske soldater, 1.170 fra USA og flere hundrede fra Storbritannien og andre NATO-medlemmer deltog i den to uger lange øvelse. Disse NATO øvelser er meget vigtige for Georgien.   

 

Sproget – Et værn mod russiske påvirkningskampagner

Der foregår en massiv marketingskampagne i Rusland om at de er i gang med at redde russiske mindretal, m.m., og hvor selv Putin er direkte med i det spil.

Ydermere har Rusland iværksat påvirkningskampagner i Georgien, men her spiller det georgiske sprog en meget vigtig rolle, da sproget er unikt.

Dermed er sproget et af de mest effektive ”værn” overfor russisk propaganda. Den russiske propaganda er begrænset i Georgien, men er de senere år voksende.

 

Putin, diplomati og sanktioner

Indtil for nylig har flere haft den opfattelse, at det er svært at regne ud, hvad Putin kan finde på, men de seneste års erfaringer har vist, at Putin ikke er svær at regne ud: Giver man Putin rum til at handle i, så bruger han det.

Derfor skal man sørge for at give Putin så lidt handlefrihed som overhovedet muligt. Samtidig bør man i langt højere grad sikre at øge investeringerne i diplomatiet og vente på den ønskede/forventede effekt af de økonomiske sanktioner mod Rusland.

Foto: Wikipedia.

EU RAPPORTEN FRA 2009

Det var et georgisk angreb på Sydossetien, der udløste krigen mod Rusland om udbryderregionen i august 2008, men den russiske reaktion på angrebet, en militær invasion af store dele af Georgien, var stærkt overdrevet.

Det er hovedkonklusionen i en rapport, som en EU-undersøgelseskommission har offentliggjort efter 10 måneders undersøgelser. Udgivet i september 2009.

Uforholdsmæssig reaktion

Rapporten anser Ruslands militære invasion af Sydossetien for at drive de georgiske styrker ud som et lovligt forsvar. Derimod anser kommissionen de russiske styrkers videre fremfærd, hvor man besatte store dele af Georgien, for at være uforholdsmæssig voldsom.

Flere eksperter som er forbundet til rapporten mener, at Rusland ”lokkede” Georgien i en fælde eftersom det georgiske angreb kom efter flere måneders russiske provokationer i grænseområdet mellem de to lande.

Invasionen begyndte den 7. august 2008 og sluttede, da der blev aftalt en våbenhvile fem dage senere.

Krigen kostede flere hundrede mennesker livet, mens titusinder måtte flygte fra krigshandlingerne.

Passiv EU-reaktion

Kort tid efter krigen blev forholdet mellem EU og Rusland markant forbedret, og derfor har EU-lederne ikke benyttet rapporten til at komme med kritik af de russiske metoder i konflikten med Georgien.

Rusland, Venezuelas og Nicaraguas har som de eneste lande anerkendt Abkhasien og Sydossetien som selvstændige lande.

 

Foto: Wikipedia

TIDSLINJE OVER KONFLIKTEN: 1991-2008.

Sovjetunionens sammenbrud startede en udvikling, der kulminerede med russisk invasion af Georgien.

1991: Sovjetunionens sammenbrud. Georgien bliver selvstændigt.

1992-94: Flere tusinde personer fra etniske minoritetsgrupper i Sydossetien og Abkhasien mister livet i kampen for at blive løsrevet fra Georgien. Grupperne bakkes op af Rusland finansielt såvel som politisk.

1994: Skrøbelig våbenhvile, hvor fredsbevarende russiske tropper bliver udstationeret i Sydossetien og Abkhasien.

2000: Ruslands (nye) præsident, Vladimir Putin, indfører regel om, at georgiske statsborgere – som de eneste fra en tidligere Sovjetstat – skal have visum for at rejse ind i Rusland.

2002: Efter gentagne russiske beskyldninger om, at Georgien beskytter tjetjenske oprørere, indledes et luftangreb på den georgiske Pankisi-kløft tæt på den russiske grænse. Rusland nægter at stå bag angrebet, der koster én person livet.

Georgien ansøger om at blive medlem af Nato, hvilket ikke bekommer Rusland vel. Derudover bliver Georgien en af USA’s hovedallierede, da Georgien går med til, at gas- og olieledninger mellem Det Kaspiske Hav og Tyrkiet kan gå igennem landet. Ledningerne går dermed udenom Rusland.

2003: Den fredelige “Rose-revolution” betyder, at Eduard Shevarnadse bliver sat fra magten, og Mikhail Saakasjvili bliver ny præsident. Saakasjvili indleder en provestlig politik, hvor hensigten er at blive Nato-medlem. Desuden tager han hul på både økonomiske og politiske reformer.

2005: På trods af et anstrengt forhold til Saakasjvili-regeringen går Rusland med til fjerne tidligere Sovjet-militærbaser på georgisk territorium i 2008

2006: Georgien lider midlertidigt af stor gasmangel, da en rørledning eksploderer på russisk territorium. Personerne bag bombningen bliver aldrig fundet.

Georgien anholder fire russiske militærfolk, som anklages for spionage. Rusland svarer igen med gennemgribende økonomiske sanktioner, lukning af alle rejseforbindelser mellem de to lande, deportering af hundrede af etniske georgiere fra Rusland samt stop for al import.

August 2008: Efter flere uger med spændinger meddeler Georgien, at det har taget kontrol over den sydossetiske hovedstad, Tskhinvali. Rusland sender forstærkninger til området og påstår, at georgiske angreb har dræbt flere end 10 af deres fredsbevarende soldater.

Kilde til tidslinjen: TV2.

 

Den 27. februar 2019, udarbejdet af Folk & Sikkerhed.

Forsidefoto: Wikipedia – Russian BMP-2 from the 58th Army in South Ossetia.

 

2 Kommentarer

  • Geno M. Pedersen Posted 27. september 2019 21:42

    Hvorfor fremgår det ikke at Sydosetien er pro-russiske og gerne vil være en del af Rusland?

    • F&S Posted 28. september 2019 20:00

      Hej Geno,
      Vi tager udgangspunkt i det internationalt anerkendt territorium. Eksempelvis hvis vi skrev om Spanien, så ville Catalonien fremstå som en del af Spanien. Derudover er der andre vinkler i historien, som vi ikke har haft plads til at have med, og her er en beskrivelse af de enkelte grupperinger et af disse forhold. Men det ændrer ikke ved at de interne grupperingers relationer er et georgisk suverænitetsspørgsmål, og at andre stater, i dette tilfælde Rusland, ikke har ret til at blande sig i disse. På trods af at Rusland i sin eksisterende politiske udenrigsstrategi har påtaget sig et “ansvar” at beskytte russiske mindretal i andre nationer.
      Jeg håber, dette besvarer dit spørgsmål. Hav en rigtig god weekend.
      Mvh Adam/Folk & Sikkerhed

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *