Invitation til foredrag og oplæg – InterForce

Invitation til foredrag og oplæg – InterForce

INVITATION 

Foredrag og netværk

Oplev Danmarks udsendte siden 1948 og blive klogere på Danmarks engagement i det internationale fællesskab.

 Tid: Torsdag den 23. maj 2019 kl. 17.00 – 20.00
Sted: Slagteriet – Struervej 32 – 7500 Holstebro.


I samarbejde med foreningen Folk & Sikkerhed inviterer InterForce Region Midt til en aften med fokus på de mange danskere, der siden 1948 har været udsendt af Danmark til krig, kriser og katastrofer – og hvordan Jydske Dragon Regiment har bidraget aktivt de seneste 30 år.

Formålet med arrangementet er at øge kendskabet til både Danmarks mange udsendte, deres kompetencer og styrker, men også sætte fokus på én af regionens store militære arbejdspladser og dens internationale indsatser.

Program:
Kl. 17:00 – 17:15: Velkomst og briefing ved Peter Vinther Christensen, civil formand for InterForce Region Midt.

Kl. 17:15 – 18:30: “Udsendt Af Danmark – 70 år for fællesskabet”. Et spændende foredrag om de mange udsendte siden 1948, deres rolle, mandat og opgaver i et internationalt perspektiv. Ann-Christina Salquist, kaptajn af reserven og Afghanistan-veteran, fører jer gennem et spændende foredrag i lys, lyd og levende billeder.

Kl. 18:30 – 19:00: Let traktement med øl/vand og rundtur i udstillingen ´Gennem Ild & Vand´.

Kl. 19:00 – 20:00: Dragon!
I en verden af forandring har Jydske Dragonregiment igennem de sidste 30 år leveret soldater til missionerne på Balkan, i Irak og Afghanistan. Oversergent Henrik fortæller om et liv som professionel soldat i en tid med skiftende dagsordener og opgaver.

Kl. 20:00: Afrunding og tak for i aften.

Der er samtidig mulighed for at opleve den mobile udstilling Gennem Ild & Vand og de tilknyttede 360-graders optagelser fra et par af Danmarks nuværende internationale missioner. Udsendt Af Danmark arbejder med at formidle budskabet om Danmarks udsendte. Du kan læse mere om projektet på: www.udsendtafdanmark.dk

Tilmelding sker via https://www.udsendtafdanmark.dk/interforce-invitation/

Med venlig hilsen
Flemming Agerskov Christensen, Oberst og militær koordinator InterForce

&

Peter Vinther Christensen
Direktør og formand for InterForce Region Midt

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *