Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde

Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde

Haderslev Kommune inviterer for andet år i træk til ’Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde’, hvor der i fire timer vil blive diskuteret forsvars- og sikkerhedspolitiske højaktuelle temaer i to søjler. For det første Østersøregionen, der de senere år i stadig højere grad er blevet er højspændingsområde. For det andet terror, radikalisering og flygtninge.

Dato: 4. maj – 15:0019:00

Haderslev Kommune samler en række førende sikkerheds- og udenrigspolitiske eksperter på ’Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde 2018’, hvor de vil gøre os klogere på den verden, der omgiver os.

Topmødet kan allerede nu bekræfte et markant ekspertpanel:

Dekan Ole Kværnø, Forsvarsakademiet, vil fortælle om udfordringerne omkring Østersøen, der de senere år har oplevet øget spænding bl.a. i form af de største militære øvelser siden Den Kolde Krig og udstationering af danske soldater i Baltikum

Seniorforsker Helle Malmvig, DIIS, vil berette og søge at udrede de komplicerede forhold omkring Syrien og Mellemøsten i det hele taget, og hvordan de påvirker vores del af verden

Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, DIIS, vil belyse nyere konfliktfænomener som cyberangreb og informationskrig

Generalsekretær Lars Struwe, Atlantsammenslutningen, vil trække trådene 100 år tilbage til 1. verdenskrigs afslutning, og hvorfor Europa allerede to årtier efter var på vej ind i endnu en verdenskrig

Programmedarbejder Juulia Barthel, Robert Bosch Center for Central and Eastern Europe, Russia and Central Asia vil belyse EU’s østpartnerskaber herunder særligt partnerskabet med Baltikum og Rusland.”

Forsvars- og udenrigsordførere fra Folketinget mødes på baggrund af ekspertpanelets oplæg til en åben paneldebat om de sikkerhedspolitiske udfordringer og dilemma’er, Danmark står overfor.

Topmødet har allerede fået bekræftelse fra forsvars- og udenrigsordførerne Marie Krarup (DF), Peter Juul Jensen (V), Henrik Dam Kristensen (S) og Henrik Dahl (LA).

Der er gratis adgang til topmødet. Men af hensyn til det praktiske omkring arrangementet, er det nødvendigt at få en billet.

Hent en billet her

Eksperter, hovedtalere og paneldeltager vil løbende blive præsenteret frem mod ’Haderslev Åbent Sikkerhedspolitisk Topmøde’.

Add Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *