Fortællingen om Forsvaret skal styrkes

Dato

Af Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på Forsvarsakademiet.

Forsvaret er med jævne mellemrum omdrejningspunkt for mediesager. For godt og skidt. O.k., mediesager har måske en tendens til mest at være i sidstnævnte kategori. Men det, der har slået mig, er, at uanset sagens indhold synes der at være en afgrund mellem dem, for hvem Forsvaret betyder noget særligt, enten qua egen eller nærmeste families tilknytning, og dem, der så at sige befinder sig på den anden side af hegnet. En afgørende forskel. For det betyder, at det er sværere at diskutere forsvars- og sikkerhedspolitik, når alt skal gøres op i, hvor mange sygeplejersker eller pædagoger man kunne få i stedet

”Vælgerne går op i flere sygeplejersker; ikke soldater,” sagde daværende kommitteret for Hjemmeværnet, MF (S) Bjarne Laustsen engang til et foredrag og formåede at provokere tilhørerne, selvom han desværre her har jo en pointe: Man vinder ikke de danske vælgeres gunst på forsvars- eller sikkerhedspolitik.

I de gode, gamle koldkrigsdage var det lettere. Folk ville også dengang have ordentlig sundhedspleje, men mange byer havde både et sygehus og en garnison. Værnepligtsindtaget gjorde, at hvis ikke ens egen søn, så havde eller skulle i hvert fald naboens søn ind som soldat. Forsvaret var på den vis præsent for den almindelige dansker; der var soldater i gadebilledet.

Der er også sket en stor forandring siden ’de store missioner’ i Irak og Afghanistan for blot 10 år siden – hvor medieinteressen var en anden, og hvor mange danskere kendte en udsendt eller veteran. Det mærker jeg, både i mit arbejde og privat.

Det er ikke kun på grund af COVID19, at der er færre soldater i den offentlige trafik. Terrortrussel og almindelig uønsket opmærksomhed får mange til at skifte til civil, før de hopper på toget eller bussen. Det har den afledte konsekvens, at det fjerner synlighed. I Storbritannien har man derfor i forbindelse med Reservisternes Dag indført, at folk med reservekontrakt bar uniform på deres civile job.[1] En enkelt, men tydelig måde at skabe synlighed på. Mange, der har rejst tjenesteligt i USA, har oplevet fremmede på gaden takke for indsatsen, ’Thank you for your service’, også selv om man står i en udenlandsk uniform. Det interessante ved denne gestus er, at det vidner om opfattelsen af Forsvaret som noget, der gælder hele befolkningen; selvfølgelig også fordi mange familier stadig har en tættere tilknytning.

Når debatten om det næste forsvarsforlig for alvor kommer i gang, er der derfor behov for både en bredere forsvarsdebat og en stærkere forsvarsfortælling, som ikke kun handler om partipolitiske standpunkter. Der er behov for at sætte Forsvarets rolle og den sikkerhedspolitiske virkelighed ind i en sammenhæng og styrke fortællingen om Forsvaret og det samlede beredskab som en væsentlig del af samfundets sikkerhed og robusthed.

Det norske forsvar lykkedes godt med at formidle budskabet, da de i 2018 lancerede filmen ’Fantastiske ingenting’,[2] der stillede de retoriske spørgsmål ”Hvorfor skal vi have nye kampfly?” og ”Hvorfor er vi medlem af Nato?” og opsummerede det med ”Hvad ønsker vi, at der skal ske? Ingenting. Fantastiske ingenting.” Jeg taler ikke for at kopiere den norske film (selv om det er fristende!), men den sælger et stærkt budskab, som står noget stærkere end den danske pendant.[3] Jeg taler for at udbrede forståelsen for et moderne trusselsbillede, der kræver et stærkt og fleksibelt forsvar, som kan deployeres internationalt, og som kan løse opgaver nationalt og i rammen af Rigsfælleskabet. En forståelse for samspillet mellem Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabet – og værdien af den indsats, som leveres af både reservister og frivillige.

Er den forståelse så ikke til stede, kunne et rimeligt modspørgsmål lyde. Fra den gennemsnitlige vælger? Ikke nødvendigvis. Det handler ikke om, at folk ikke forstår sammenhængen, men om at fokus er et andet sted. Vi må bare erkende, at det har en betydning, når garnisonen lukker og bliver omdannet til privatboliger med nye gadenavne som eneste reminiscens af tidligere tider. Den allestedsnærværende tilstedeværelse af Forsvaret forsvinder – også i folks perception.

Der er masser af god og relevant debat blandt folk, der beskæftiger sig med forsvars- og sikkerhedspolitik. Men der er også behov for den bredere folkelige forankring, som Folk & Sikkerhed er en vigtig bidragyder til.

Forsvaret selv har også et ansvar for at være bedre til at sælge sine mange gode historier. Da jeg skulle udsendes til Irak i 2017, oplevede jeg, at flere uden for Forsvaret var overraskede over, at vi stadig havde folk dér. De var lige så overraskede, når jeg supplerede, at vi skam også stadig var i Afghanistan.

Selv om vælgerne hellere vil vælge sygeplejersker end soldater i dag, vil de jo gerne modtage deres sundhedsydelser i fred og sikkerhed i morgen ”Et godt forsvar gavner freden” stod der engang på sukkerposerne i feltrationen. Så kort kan budskabet formuleres i sin essens. Men det skal siges højt for at blive hørt og gentages for at blive forstået.

 

[1] https://www.armedforcesday.org.uk/reserves-day/.

[2] https://www.youtube.com/watch?v=t0TC-Zrybng.

[3] https://www.youtube.com/watch?v=LuRuTrs1TVM.

Relaterede
artikler