Analyse om Forsvarets udfordringer: Er buen spændt til bristepunktet?

Analyse om Forsvarets udfordringer: Er buen spændt til bristepunktet?

Verden er hele tiden under hastig forandring. Vi skal alle hele tiden tilpasse os. Men ikke kun den enkelte person, politikkerne, virksomhederne osv. Det gælder i høj grad også vores Forsvar. Det store spørgsmål er: Er det danske Forsvar klædt på til fremtiden?

Skrevet af Jan Simmen, mediekonsulent hos Folk & Sikkerhed.

Artiklen er baseret på Forsvarspodcasten. Hør afsnittet her.

Da den kolde krig officielt sluttede i december 1989 og endeligt i 1991 med Sovjetunionens sammenbrud, skulle Danmark og resten af verden se en ny udenrigspolitisk virkelighed i øjnene. Den store trussel fra Sovjetunionen var væk og stormagtsmonopolet lå nu i amerikanske hænder. Forud lå en tid, hvor verdenssamfundet troede på fredsbevarende reformer. Samtidig blev danske soldater og beredskabsfolk udsendt til flere og flere opgaver i udlandet. Målet var nu stabilisering. Men i 2001 blev den tidligere sovjetiske trussel imod Danmark afløst af mere eller mindre konstante terrortrusler.

I de senere år er Putins Rusland begyndt at opruste, og det vækker minder om situationen under den kolde krig. Men andre forhold har også fået en øget betydning for dansk sikkerhedspolitik. Cybertruslen. Arktis. Nordkoreas atommissiler. Kinas oprustning, hvor man søger at blive den førende magt i verden i år 2049. De konstante konflikter i Mellemøsten med både Saudi-Arabien og Iran som de to store modstandere. Er Forsvaret parat til at løse de opgaver? Både lige nu og i fremtiden? Hvad er udfordringerne? Det er nogle af de spørgsmål vi tog med os hen på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, for at få svar på.

Hvad skal vi overhovedet med et Forsvar?

Men i første omgang stiller vi det her spørgsmål: Skal vi overhovedet have et Forsvar? For er vi under angreb? Kommer russerne eller måske tyskerne? Til det svarer militæranalytiker Hans Peter Michaelsen:

“Vi er ikke decideret under angreb, men verden er blevet meget mere usikker de seneste år. Tidligere var det ude i verden der var uro, og her blev det danske Forsvar sat ind, men nu er der nye trusler i nærområdet, så der er i høj grad brug for det danske Forsvar.”

Torben Engen, militæranalytiker, uddyber:

“Forsvaret er også en del af vores udenrigspolitik. Men Forsvaret bliver også brugt til interne trusler. Terrortrusler, grænsekontrol og den slags. Så der er mange trusler og der er mange årsager til at have et Forsvar.”

Netop det, at der er brug for det danske Forsvar på mange fronter, er ifølge Hans Peter Michaelsen en af årsagerne til, at det danske Forsvar står overfor en del udfordringer. Torben Engen er enig, og tilføjer, at samtidig med at Forsvaret skal agere på flere fronter, så er der også gang i en gennemgribende modernisering. Det kræver mere og mere uddannelse af de ansatte. Soldaterne skal fx uddannes til nye meget komplekse våbensystemer.

Manglende træning: Ikke et spørgsmål om flere penge

Træningen er et af problemerne. Ifølge Torben Engen har oprettelsen af en ny brigade betydet, at der ikke er tid nok til at lære det nye materiel at kende. Dertil kommer, at soldaterne har mange andre opgaver samtidig. Fx bevogtningsopgaver.

Ifølge Hans Peter Michaelsen svarer det nogenlunde til, at FC København skal spille i Champions League, samtidig med at de samme spillere også spiller med på et håndbold og volleybold hold.

De her problemer kan ifølge de to militæranalytikere ikke bare løses igennem en større bevilling. For det tager tid at oplære en soldat, det tager også tid at indkøbe udstyret. Samtidig med så har Forsvaret et problem med fastholdelse af personalet. Blandt andet lokker de højere lønninger i det civile samfund.

Er Tyskland klar til krig? Endnu vigtigere er Esbjerg?

Et Forsvar har til alle tider skulle Forsvare landet. Men… er det danske Forsvar klar til fx et russisk angreb? Her svarer Torben Engen klart nej. NATO er i gang med en omstillingsproces, og Danmark er ikke klar lige i øjeblikket. NATO arbejder i såkaldte scenarier, og et af dem går ud på, at Rusland angriber et eller flere af de baltiske lande. Det ville blandt andet kræve, at den nye danske brigade var færdigtrænet og kampklar. Det er dog ikke det eneste problem. For Danmark skal agere mellemstation for 50-100.000 soldater fra blandt andet USA. Dertil kommer en kvart millioner tons forsyninger og materiel. Altså sammen skal det igennem Esbjerg, som, logistisk set, slet ikke er parat til så store en opgave.

Selve landet er heller ikke klar, fastslår Torben Engen. Der er fx ting som vores medicinafhængighed. Danmark har ikke medicinlagre til ret mange dage, hvis der skulle opstå en krise. Ved en krig, så lukker Atlanten, og vi vil mangle en hel masse ting. Fra medicin over til batterier.  Så her er der en opgave for politikerne. For det er ikke nok med soldater, og militært udstyr. I tilfælde af et angreb på de baltiske lande, vil det kræve både en bedre infrastruktur og lagre af medicin og andre nødvendige ting. Her er Sverige langt foran Danmark, fastslår militæranalytikeren.

Danmark er dog langt fra ene om at have de problemer. Hvordan vil for eksempel Tyskland reagere, hvis Rusland lukker for naturgassen? Cirka halvdelen af husstandene er opvarmet igennem naturgas. Det gælder også hospitaler, hvor babyer bliver født…

Det haster: Gør klar til krig for at vinde freden

Alle de ting skal NATO lande løse. Det både haster og er vigtigt for freden. For ifølge begge forskere, så er den bedste måde at undgå krig på, at forberede sig på den. Altså virke afskrækkende på en eventuel fjende.

I den sammenhæng er det heller ikke godt, at USA’s præsident og flere af hans folk har sået tvivl om USA’s fortsatte betingelsesløse engagement i NATO.

Kunne EU’s egen meget omtalte ”Europahær” så erstatte NATO og garantere de europæiske landes sikkerhed? Nej, der mangler rigtig mange brikker for at kunne fungere som noget brugbart. Selv noget så basalt som en kommando struktur mangler, forklarer Peter Michaelsen. I virkeligheden er det ifølge ham meget misvisende overhovedet at kalde det for en ”europahær”, fastslår majoren.

Torben Engen er enig. Ikke mindst efter Brexit, som jo i realiteten betyder, at en meget stor del af den samlede flådekapacitet nu ikke er en del af EU længere. For slet ikke at tale om den såkaldte Atomparaply.

Der findes ingen alternativer til NATO, fastslår Torben Engen.

Artiklen er baseret på Forsvarspodcasten. Hør afsnittet her.

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *