Er klimaet blevet en del af den ”moderne” sikkerhedspolitik?

Er klimaet blevet en del af den ”moderne” sikkerhedspolitik?

Klimaudviklingen er et af de største emner i international politik. Tre danske partier, Radikal Venstre, Alternativet og SF, mener, at klimaudviklingen er den største sikkerhedspolitiske udfordring.

Klimaet bliver sikkerhedspolitisk

Traditionelt set har man ikke anskuet klimaudviklingen, som en del af det sikkerhedspolitiske spektrum, men blandt andet i Danmark er tendensen, at dette er ved at ændre sig.

På den overordnede skala har tendensen betydning for, hvordan Danmark i fremtiden laver strategier inden for sikkerheds- og udenrigspolitik. Men det har også betydning for et øget samarbejde mellem verdens regeringer og de stadigt voksende mega- og storbyer, da disse byers magt på den internationale bane er voksende.

Storbyerne vurderes til at få en markant større rolle i staternes udenrigs- og klimapolitik. Og dermed også i et væsentligt omfang for staternes sikkerhedspolitiske analyser, internationalt samarbejde, m.m.

I den danske udenrigstjeneste har man de seneste 18 år sparet 33% på driftsbudgettet – i samme periode har danske byer øget deres kapacitet inden for udenlandsk samarbejde – derfor har de danske byer en ekspertviden inden for klimapolitik, som er meget vigtig for staten.

Men det potentiale, som der er i byerne, er endnu ikke omfattet af dansk udenrigspolitik.

Historisk set har bystaterne/storbyerne haft magt gennem militæret, men nu ser man en udvikling i at ”magten” i langt højere grad er bestemt ved ens klimapolitik – magten der dermed udøves, er ikke i samme grad synlig, men er mere en form for diplomatisk magt.

I dag estimerer man, at de danske kommuner, regioner og byer bruger lige så mange arbejdstimer til internationalt arbejde, som Udenrigsministeriet og ambassaderne.

Tal om udviklingen

I dag bor ca. 50% af verdens befolkning i byer.

I 2050 er tallet oppe på 2/3.

Om dagen kommer der ca. 200.000 mennesker fra land til by – det svarer til 1,5 mio. mennesker om ugen.

I 2025 vil 60% af verdens samlede økonomi være koncentreret i de 600 største byer.

Byer er mere konstruktive

Flere storbyer laver deres egen udenrigs- og klimapolitik, og samarbejdet er væsentlig mere positivt end det man oplever blandt regeringerne, hvor man i langt større grad oplever gnidninger. Derfor mener flere eksperter, at samarbejdet inden for klimapolitik er mere konstruktivt blandt byer end blandt stater.

Derfor er tendensen, at de større ændringer i arbejdet med klimaudvikling kommer fra storbyerne selv, uden om deres respektive regeringer, hvor man ikke ser de samme ambitioner/konkurrence om at være den bedste inden for klimaet.

I sammenslutningen af storbyer i verden – C40 -, som har 96 medlemmer, herunder København, vidensdeler man i stigende grad om klimapolitik. Dette er et arbejde, som regeringer over hele verden ikke kan se bort fra, og de vil i fremtiden være nødsaget til at tage storbyernes position med i deres arbejde – også i regi af sikkerhedspolitiske overvejelser.

Bekymring for konsekvenser

En af bekymringerne ved denne udvikling i byerne er, at der ikke er de samme kontrolmekanismer, som stater har. Og når man taler om udenrigspolitik, så kan det i værste fald for konsekvenser for hele landet og ikke kun den pågældende by.

Derfor bør byerne i større grad overveje, hvilke kontrolmekanismer man kan inkorporere i deres internationale arbejde.

Byernes selvstændige arbejde inden for klimapolitik omfatter også andre områder såsom jobskabelse. Blandt andet finanskrisen i 2008 er en væsentlig faktor til byernes øgede selvstændighed udenom staten, da man dengang oplevede, at skulle håndtere udfordringerne på egen hånd.

Læs mere om klimaudviklingen HER.

Foto: Geodata.

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *