“Disruptive militære teknologier” – NY SPÆNDENDE ANALYSE

“Disruptive militære teknologier” – NY SPÆNDENDE ANALYSE

Dr. Gary Schaub fra Center for Militære Studier har for nylig udgivet et spændende baggrundspapir, som giver indblik i det nuværende militærteknologiske grundlag for Vestens styrkeposition og som beskriver USA’s planer for at fastholde den.

“Dette baggrundspapir er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaserede myndighedsbetjening for Forsvarsministeriet og de politiske partier bag forsvarsforliget. Baggrundspapiret afdækker det nuværende militærteknologiske grundlag for Vestens dominans og beskriver USA’s planer for at fastholde den. Desuden belyses fire nye teknologier, hvis militære anvendelse kan vende op og ned på den verdensorden, vi kender i dag.” – Gary Schaub.

Du kan blandt læse om de forventede mest betydningsfulde teknologier inden for den amerikanske forsvarsstrategi fra 2018:

  • Kunstig intelligens
  • Kvanteberegning
  • Hypersonisk fremdrift
  • Syntetisk biologi

Forsvarsstrategien behandler også kapløbet mellem USA og Kina/Rusland, hvor det beskriver situationen således: “Kina og Ruslands udvikling af de fire nævnte teknologier kan underminere USA’s militære magt og dermed også den globale magtbalance og rammerne for international politik. Det amerikanske modsvar er en moderniseringsproces, som skal integrere teknologiske fremskridt hurtigere i det amerikanske forsvar.”

Planlægning af en militær revolution – ”På fremtidens slagmark bliver fjendtlige styrker næsten øjeblikkeligt lokaliseret, sporet og udpeget ved hjælp af data-forbindelser, datastyret efterretnings-evaluering og automatisk ildledelse […] Jeg er overbevist om, at det amerikanske folk forventer, at dette land udnytter sin teknologi til fulde – og bifalder en udvikling, der i videst muligt omfang erstatter mennesket med maskinen.” General William Westmoreland, stabschef i den amerikanske hær, 13. juli 1970.

LÆS BAGGRUNDSPAPIRET HER.

Foto: Forsiden af baggrundspapiret, Center for Militære Studier.

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *