Om din frihed vil vi værne

Debatindlæg

Af major Kristian Pihl Lorentzen, Hermelinvej 4, Ans.

MF og medlem for Forsvarsudvalget for Venstre.

 

Det var ikke uden grund, at Grundlovens viise fædre knæsatte værnepligten – pligten til at værne om Danmark og forsvare vores fædreland og vores værdier. Og det var ikke uden grund, at digteren Helge Rode skrev de stærke strofer: ”Om din frihed vil vi værne, holde skjoldvagt om din fred” i sangen ”Som en rejselysten flåde” fra 1920.

Både Grundlovens fædre og Helge Rode var klar over det. Frihed er det bedste guld. Men friheden er ikke en selvfølge. Og den må aldrig blive en selvfølge. Det er noget, der vedvarende skal værnes om og kæmpes for. Verdenshistorien taler sit tydelige sprog: Hvis en nation mister sin forsvarsvilje, så bliver den en let bytte for andre nationer, der gerne vil være større og stærkere på andres bekostning.

Denne visdom og erfaring er vigtig at have sig for øje, når vi til efteråret skal forhandle en ny forsvarsaftale på plads. Vi må blankt erkende, at der ved den seneste forsvarsaftale blev skåret for dybt i forsvaret. Ude ved enhederne mærker personellet, at buen er spændt til det yderste. Der ydes en fantastisk flot indsats ude som hjemme. Men det er svært at få mål og midler til at hænge sammen. Desuden har udviklingen de seneste fem år slet ikke været som forventet. Der er fortsat en stående og stigende terrortrussel, som vi er nødt til at tage alvorligt. Danmark skal have kapaciteter til at imødegå udklækning af terrorister langt uden for vores grænser. Men vi skal også have ressourcerne til at bekæmpe terror herhjemme. Her spiller politiet og efterretningstjenesterne en hovedrolle. Men der skal i påkommende tilfælde også kunne trækkes på relevante ressourcer fra forsvaret, Hjemmeværnet og det civile beredskab, så vi øger Danmarks samlede robusthed. Eksempelvis til bevogtningsopgaver eller til foranstaltninger i kølvandet på terroranslag.

Med hensyn til truslen, så har vi i de seneste år set et Rusland, hvor præsident Putin er blevet særdeles populær ved at invadere Krim-halvøen og det østlige Ukraine, stik imod alle internationale spilleregler. Vore nære venner i de tre baltiske lande ser med stor bekymring på udviklingen. De er frontstater, der føler sig truet af bjørnen i øst. Vi ser en massiv genoprustning af det russiske militær. Vi ser en stærkt provokerende russisk adfærd i luftrummet over Østersøen. Senest har vi set et russisk cyber-angreb mod Danmark, herunder mod det danske forsvar. Der er således behov for, at forsvarsalliancen NATO rustes bedre til at håndtere denne  genopståede trussel fra stormagten Rusland.

I den forbindelse må Danmark aldrig blive det svage led i kæden. Vi skal være villige til at betale vores del af præmien for den forsikring, der er garanten for fred i frihed. Det er ynkeligt og uværdigt, hvis Danmark kører på frihjul og lader andre betale for vores sikkerhed.

På denne baggrund er jeg rigtig glad for, at regeringen lægger op til et markant løft af forsvarsbudgettet i de kommende år. Herunder bør vi finde penge til at styrke og operationalisere værnepligten, så den i øget grad understøtter vores robusthed. Det har forsvaret hårdt brug for, så det får den fornødne bredde og dybde, samtidig med at der kommer bedre balance mellem mål og midler ude ved enhederne. Vi skal sikre Danmark som en troværdig NATO-partner, så vi ikke kommer på listen over de lande, der ikke har viljen til at betale regningen for et effektivt og afskrækkende kollektivt forsvar af vores frihed. Det er mit håb og min forventning, at vi i sidst på året kan lande en bred politisk aftale, der styrker dansk forsvar markant og som styrker Danmarks internationale omdømme i NATO og andre steder ude i verden. Herunder i hele Østersøregionen – og øst derfor. Vi skal passe godt på Danmark og vores frihed midt i en usikker tid.

 

Debatindlægget er ikke nødvendigvis er et udtryk for Folk & Sikkerheds holdning, men alene den navngivne forfatter.