Danmarks kommende udenrigsstrategi: Den sikkerhedspolitiske situation anno 2020

Danmarks kommende udenrigsstrategi: Den sikkerhedspolitiske situation anno 2020

Skrevet af Mattis Keldmann Mørch, analytiker ved Folk & Sikkerhed.

 

»En farligere verden«

Med regeringens nye udspil til den kommende udenrigsstrategi, der ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod skal baseres på værdier – formuleret som socialdemokratiske – fremfor økonomiske interesser, har debatten om det retoriske indhold været debatteret heftigt i det danske mediebillede. For hvordan skal vi forstå betegnelser som socialdemokratiske værdier i en international kontekst? Og hvad fortæller den varslede strategi om Danmarks sikkerhedspolitiske situation, i en stigende fragmenteret verdensorden?

Hovedpersonen selv, Jeppe Kofod, konkluderer, at »verden er blevet et farligere sted.« En kommende udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi skal derfor bygge på socialdemokratiske principper, herunder tryghed, samfundssind og sammenhængskraft. I en international kontekst peger Kofod på et EU med en større sammenhængskræft samt et stærkere NATO, til at løfte de sikkerhedspolitiske opgaver der skal til, i en verden, hvor fronterne stilles skarpere op end set før.

 

Legitimering af internationale forpligtelser

»Mere retorisk end praktisk.« Sådan siger tidligere kontreadmiral, Torben Ørting Jørgensen om udenrigsministerens udmeldinger om den kommende strategi.

Han mener, at de nye udmeldinger skal ses i lyset af senere års begivenheder, hvor vores stærkest allierede, i form af USA, i højere grad end før tvinger danskerne til at vælge side i den globale stormagtskamp. Udmeldingerne om den kommende strategi kan derfor forstås som en måde, hvorpå regeringen forsøger at legitimere medlemskabet i NATO – og dermed venskabet med USA – i en tid, hvor presset på den danske regering stiger.

»Vi skal sondre mellem politisk retorik og virkelighed: det er dét felt, Danmark skal forsøge at navigere i. Der er ingen tvivl om, at det globale sikkerhedspolitiske paradigme er ændret og hvis vi skal legitimere vores medlemskab i NATO, kan dette kun gøres gennem en værdipolitisk retorik. Det er det Jeppe Kofod forsøger at gøre.«

 

Udfordringerne ved en værdibaseret udenrigsstrategi

Ifølge den tidligere kontreadmiral, kan en værdibaseret udenrigspolitik ikke stå alene. »Vi må sørge for, at vi kan fortsætte vores fremtidige sameksistens med lande som Rusland og Kina, idet økonomiske interesser på ingen måde kan tilsidesættes i den verdensorden vi har i dag.«

Netop hér er vi tilbage til den virkelighed, der beskrives af Torben Ørting Jørgensen. For ser man statistisk på samarbejdet til eksempelvis Kina, peger tallene i én klar retning; at Danmarks udenrigshandel med varer til/fra Kina før COVID-19s indtog var på sit historisk højeste.[i] Den samme tendens ses i udenrigshandlen med lande som Saudi Arabien,[ii] hvor de værdier, der fremhæves af udenrigsministeren, i høj grad bliver udfordret.

Om end udenrigsministeren ikke har udtalt, at økonomiske interesser skal negligeres i den kommende udenrigsstrategi, står det klart, at Danmark kan ende i et dilemma, såfremt en værdibaseret udenrigspolitik skal være et fremtrædende element i en kommende strategi.

 

Ro og arbejdsrum for udenrigsministeren

For selvom udenrigsministeren understreger, at verden er blevet et farligere sted, er virkeligheden den, at presset fra vores amerikanske allierede stiger. Dette skyldes et amerikansk ønske om en klarere strategi for Grønland samt et ønske om et højere forsvarsbudget fra Danmarks side.

Det kan dermed tænkes, at Kofods seneste udmeldinger i højere grad skal forstås som et retorisk forsøg på at få arbejdsro, snarere end et decideret paradigmeskifte inden for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, som ministerens seneste udtalelser ellers kunne indikere.

Hermed går retorikken om den nye udenrigsstrategi i spænd med de udmeldinger, som udenrigsministeren fremlagde under Mike Pompeos besøg i København i juli. Her forsikrede Kofod, at »Danmark og USA er de tætteste allierede i NATO, men at vi er også tætte i en bredere forstand.«

 

 

Kildehenvisninger:

[i] Kilde 1

[ii] Kilde 2

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *