Bent Have klarede skærene

Bent Have klarede skærene

– Ved mindehøjtidelighed for allierede flyvere

Tekst og foto af L. Larsen.

Ved mindehøjtideligheden mandag 23. april 2018 havde Bent Have nok at se til. Fanebærer for Marinehjemmeværnsflotille 136 og repræsentant for Folk og Sikkerhed. Han skulle således indledningsvis holde fanen som en del af de seks faner, derefter lægge buketten fra Folk og Sikkerhed og tilbage til fanen igen – det skal bemærkes at han klarede opgaven.

 

 

Mindehøjtideligheden gennemføres hvert år af Kontaktudvalget For De Militære Traditioner i Sønderborg Området og tilrettelægges i samarbejde med Svenstrup Lokalhistorisk Forening der efterfølgende afholder kaffebord for de fremmødte.

Talen ved mindestenen blev i år gennemført af premierløjtnant J.P. Rasmussen og foredrag under kaffen blev gennemført af løjtnant L. Larsen, begge fra Hjemmeværnet. Foredraget omhandlede hændelsen dengang tilbage i 1944 hvor en Halifax bombemaskine styrtede i havet tæt ved Karlsminde på det nordlige Als.

En allieret bombemaskine der var på vej mod Østersøen for at udlægge faldskærmsminer i området syd for Møn. En bombemaskine der ikke nåede frem men blev skudt ned af en tysk natjager, hvorved besætningen på nær agterskytten  blev dræbt.

Tilføj kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist på siden. De krævede felter er markeret med *