Arrangementer

Arrangementer

Folk & Sikkerhed er en folkeoplysende upartipolitisk medlemsforening, som arbejder inden for forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitik.

Vi bidrager med løsninger og indsigt på overnævnte tre områder. Formålet med vores arrangementer er at fremme fred og sikkerhed.

Vi har en bred vifte af arrangementer. Det drejer sig om alt inden for konferencer, politiske høringer, debatmøder, netværksarbejde samt udgivelser af analyser, podcasts, debatindlæg, m.m.
Derudover laver vi en masse interessearbejde inden for sikkerhed, Forsvaret, Beredskabet, politisk samarbejde, ungdomsrelaterede initiativer, særlige events med erhvervslivet, m.m.

Har du nogle spørgsmål til vores arrangementer så kontakt venligst sekretariatet på mailen kontakt@folkogsikkerhed.dk eller på telefon 33 14 79 00.

Folk&Sikkerhed_Logo_Mark_BayBlue_RGB
bookforedragvardrat

Book et foredrag

Vores organisation har en bred vifte af eksperter inden for forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitik.

Derudover har vi også en lang række af eksterne eksperter tilknyttet vores organisation. Herunder inden for cybersikkerhed, hvor det er muligt at få en White Hat hacker ud til dig, som kan lave et live hacking event.

Vi går meget op i at være upartipolitiske og levere objektiv viden med kant. Vi skræddersyr et arrangement til dine behov, og har blandt andet stor erfaring med foredrag til erhvervslivet og til unge mennesker.

I dag samarbejder vi med uddannelsesinstitutioner, biblioteker, NGO'er, virksomheder, politikere, foreninger, m.m.

Kontakt Adam Sonnich Meinertz i sekretariatet for at høre mere.
Mail: kontakt@folkogsikkerhed.dk.
Telefon: 33 14 79 00.

Konferencer

Folk & Sikkerhed er hvert år vært for en række konferencer. Derudover indgår vi også i partnerskaber med andre aktører, hvor vi stiller vores kompetencer og viden til rådighed.

I samarbejde med Forsvarsudvalget er vi hvert år vært for tre årlige konferencer i Landstingssalen på Christiansborg.

1) Forsvarskonferencen (maj)
Formålet er at sætte fokus på Forsvarets status og fremtid.

2) Sikkerhedspolitisk Ungdomskonference (oktober)
Formålet er at øge ungdommens viden om og interesse for sikkerhedspolitik.

3) Den sikkerhedspolitiske Konference (november)
Formålet er at styrke debatten om et aktuelt emne inden for dansk sikkerhedspolitik.

Du kan læse mere om de enkelte konferencer, når programmerne bliver lagt op på vores hjemmeside.

Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre mere.

konferencerkvardrat
Udklip

Flagdagen

Den 5. september er den officielle flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen blev højtideligholdt første gang den 5. september i 2009.

Formålet med Flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget.

Flagdagen omfatter den samme personkreds som det nationale monument over Danmarks internationale indsats efter 1948. Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Udenrigsministeriet, Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet og Sundhedsvæsenet.

Flagdagen er en anledning til at udtrykke anerkendelse for den fremragende og professionelle indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.

Læs mere om Flagdagen på den officielle hjemmeside www.flagdagen.dk.

Udsendt Af Danmark

Udsendt Af Danmark er et projekt, som fortæller den aktivistiske udenrigspolitik ud fra det enkelte menneskes oplevelser fortalt af dem, som har været udsendt på vegne af den danske stat.

Projektet omfatter også en Virtual Reality udstilling, et brætspil og flere hundrede videoklip med fortællinger - i 2019 var videoklippene set over 2,5 millioner minutter.

Ideen til de personlige fortællinger kommer fra Ann-Christina Salquist, kommunikationsrådgiver og Afghanistan-veteran med 10-års erfaring indenfor veteranverdenen. Ideen blev præsenteret for journalisten Axel Boisen og sammen skabte de projektet Udsendt Af Danmark.

Udsendt Af Danmark er gjort muligt ved hjælp af brede samarbejder og løbende støtte fra fonde, virksomheder og foreninger.

Formålet er at sætte fokus på at skabe fællesskaber imellem, sprede viden om og anerkende de mange, der siden 1948 har været sendt ud i international tjeneste af Danmark – herunder politi, beredskab, læger, hjemmeværn, sygeplejersker og soldater.

Projektets VR udstilling har været i store dele af Danmark og fortællingerne bliver gemt for eftertiden i samarbejde med Rigsarkivet.

Læs mere om Udsendt Af Danmark på hjemmesiden www.udsendtafdanmark.dk.

UADarrangementer
Style switcher RESET
Body styles
Color scheme
Background pattern
Background image