Det er den korte konklusion i NATO Defence Planning Capability Review 2019/2020, som tirsdag den 27. oktober blev offentliggjort på Folketingets hjemmeside.
Det affødte straks store overskrifter i dagblade, aviser og forsvarsmedier.
Hvordan fungerer NATO forsvarsplanlægningsproces?
NATO Defence Plannning Process (NDPP) har til formål at harmonisere NATO medlemslandenes forsvarsplanlægning med NATOs tilsvarende planer. Det skal muliggøre, at alliancen samlet set har tilstrækkelige udrustede, forberedte, veltrænede og interoperable styrker til at kunne gennemføre de operationer NATO får behov for at kunne deltage i.
NDPP processen gennemføres over en periode på fire år, hvor der hvert andet år gennemføres et såkaldt "review", altså en bedømmelse af, hvordan det er gået med de aftalte initiativer. Det er i denne bedømmelsesproces, at Danmark for første gang i nyere tid, får kraftig kritik for manglende fremskridt siden sidste review.
Status i Danmarks forsvar
De manglende fremskridt i styrkelsen af Danmarks forsvarsevne bør give anledning til dybe panderynker hos både politikere og befolkning. NATO bedømmelsen er især hård ved Hæren, som skal opbygge en medium infanteribrigade (ca. 4.000 mand). Infanteribrigaden skal kunne indsættes fra 2024 og videreudvikles til en tung infanteribrigade fra 2032.
NATO stiller sig stærkt tvivlende ved om Danmark kan opfylde disse mål til tiden, idet der pt. kræves et varsel på 24 måneder for at kunne aktivere brigaden. Desuden er der mangler på infanterikampkøretøjer, kampstøtteudstyr, luftværnssystemer mv. og meget lave beholdninger af ammunition. En række anskaffelser er planlagt, men enhver med indsigt i forsvarsplanlægning ved, at en kapacitet (eksempelvis et nyt våbensystem) ikke er operativt på det tidspunkt budgettet er til rådighed.
Det tager adskillige år at gennemgå faserne fra beslutning om anskaffelse til udbud, evaluering, kontraktindgåelse, produktion, levering, indfasning, uddannelse og træning. Det er derfor på ingen måde overraskende, at den på overfladen så fine forsvarsaftale 2018-23, først leverer adskillige efterspurgte kapaciteter adskillige år efter forsvarsaftalens udløb.
Og den lovede medium brigade vil derfor ikke være klar til indsats på det aftalte niveau. NATO rapporten udtrykker endvidere tvivl om Danmark har mulighed for at opfylde målet med en tung brigade i 2032.
For Søværnets vedkommende peges på mangler i ubådsbekæmpelse, overfladekrigsførelse, minerydningskapacitet samt i maritim overvågning. Der peges også på at en områdeluftforsvarskapacitet er planlagt (i form af SM-2 missiler). Men forsvarsaftalens analyser af SM-6 missiler og maritim strike-kapacitet er efter Folk & Sikkerheds bedste viden endnu ikke igangsat.
På Flyvevåbnets side peges på anskaffelsen af F-35, som imidlertid medfører et kapacitetsgab på 2 år under indfasningen af det nye kampfly. Men der peges på det lave antal kampfly, mangel på lufttankningskapacitet og langtrækkende signalindhentningskapacitet.
Forsvarsaftalen 2018-2023
Afslutningsvis peger NATO rapporten på, at der spores fremskridt. Men der er betydelige mangler i kvantitet, kvalitet og beredskab på kort sigt. På mellemlangt sigt vil nogle af manglerne blive afhjulpet ved finansieringen indeholdt i forsvarsaftalen 2018-23. Men på andre områder anfører NATO, at Danmark ikke har vist intentioner eller planer om at stille kapaciteter til rådighed, hvilket vækker stor bekymring i NATO.
NATO peger til sidst på, at det er nødvendigt at Danmark lever op til de indgåede aftaler og at indtil dette sker, må andre lande dække den del af alliancens opgaver som Danmark rettelig skulle løfte selv.
Folk & Sikkerhed ser med dyb alvor på den kraftige NATO kritik af Danmarks forsvarsevne. I forsvarsaftalen 2018-23 er det direkte anført: "Med denne aftale vil Danmark fortsat løfte sit ansvar som kerneland i NATO. Aftalens indhold søger at imødekomme NATOs ønsker til dansk forsvar og de styrkemål, NATO har givet Danmark."
Denne formulering viser sig nu ikke at holde vand og det betyder, at Forsvarsaftalen 2018-23 må underkastes et fornyet eftersyn og om nødvendigt må finansiering fremrykkes for at imødegå nogle af de identificerede mangler.
Løsningsmuligheder - Overvej en forsvarskommission
Men fremadrettet bør der allerede nu igangsættes et arbejde med henblik på at forberede den næste forsvarsaftale, som skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Her vil Folk & Sikkerhed foreslå nedsættelse af en forsvarskommission, som grundigt skal analysere både den sikkerhedspolitiske situation, forsvarets materiel- og personelsituation samt NATO styrkemål.
Den seneste forsvarskommission blev etableret i februar 2008 og udsendte sin rapport i marts 2009. Der er sket en stor og ganske dramatisk ændring i verden og i Danmarks sikkerhedspolitiske rammevilkår siden 2008.
Desuden er ingen af Folketingets daværende medlemmer af forsvarskommissionen involveret i forsvarsområdet i dag.
Forsvarskommissioner har historisk givet medlemmer af Folketinget en unik sikkerheds- og forsvarsmæssig indsigt, en indsigt Folk & Sikkerhed vurderer gavnligt frem mod et kommende forsvarsforlig.
Folk & Sikkerhed mener, at der er brug for, at Danmarks forsvarsevne tilpasses den nye meget usikre verdensorden og at et rigt NATO land, som Danmark tager sit ansvar alvorligt.
”Asiens NATO” skaber muligheder for Europa
Derudover skal NATO-landene i Europa erkende, at den nye sikkerhedspolitiske situation, hvor det mangeårige alliancesamarbejde med USA har været og fortsat er kernen, understreger den kendsgerning, at et alliancesamarbejde med amerikanerne i dag de facto betyder et større medansvar af det enkelte land.
USA opfatter nemlig i stigende grad Kina, som værende en trussel. Hvilket understreges af den nye militæraftale mellem Indien og USA, Grundlæggende Udvekslings- og Samarbejdsaftale (BECA), som blev underskrevet den 27. oktober i år.
I samarbejdet indgår Japan og Australien også. Samarbejdet mellem disse fire nationer kaldes populært for ”Asiens NATO”, men blev startet i 2007 under navnet Den Kvadrilaterale Sikkerhedsdialog (Quad). Den nye militæraftale mellem Indien og USA understreger forskydningen af USA’s strategiske prioriteter, som giver Europa og Danmark nye og spændende muligheder, og som vi samtidig må tage alvorligt.
Tendensen er øget national brug af Forsvaret
I Europa ser man, at militære kapaciteter i stigende grad bruges til løsning af nationale opgaver inden for tryghed, stabilisering og sikkerhed. Dette er en direkte årsag af en ændret sikkerhedspolitisk virkelighed, og det kræver et langsigtet strategisk arbejde for brugen af Forsvaret i de nye nationale sikkerhedsopgaver.
Forsvaret er en af de ældste institutioner i Danmark med unikke kapaciteter, som bevirker, at man i Forsvaret dagligt løser opgaver, der skaber tryghed og sikrer et stabilt demokrati. Vi skal passe på denne institution, og det kræver, at man er villig til at investere i Forsvaret. Derfor arbejder Folk & Sikkerhed for en øget folkelig forståelse af Forsvaret og Beredskabet.
Note: Briterne forventer at øge deres forsvarsbudget med ca. 137 mia. kroner over en fireårig periode. Økonomer forventer, at denne investering i moderne reformer af militæret vil medføre op til 40.000 nye arbejdspladser i UK.
