NYHEDSBREV APRIL 2019

---

Nyt bestyrelsesmedlem i Folk & Sikkerhed

Til Folk & Sikkerheds Årsmøde, som blev afholdt i Fredericia på Ryes kaserne den 11. april, blev oberst Christian Arildsen valgt som nyt bestyrelsesmedlem i Folk & Sikkerhed.

Christian Arildsen er Chef for Ingeniørregimentet – Forsvarets Center for Ingeniørstøtte og CBRN samt Garnisonskommandant på Skive Kaserne.

Samtidig takkede K.E. Nielsen af som medlem af bestyrelsen efter 13 gode år. Folk & Sikkerhed ønsker K.E. Nielsen alt det bedste fremover, og vi ønsker ham alle et stort tak for hans ihærdige og store indsats for Folk & Sikkerhed.

Læs mere om Christian Arildsen HER.

---

Kidnappet georgisk statsborger død i russiske FSB agenters varetægt

Folk & sikkerhed skrev tidligere i år om de daglige russiske aggressioner i de besatte regioner af Georgien, som i dag dækker 20 procent af Georgiens internationalt anerkendte territorium.

Her er det især kidnapning af georgiske statsborgere i de russisk besatte grænseområder, som bliver brugt til at skabe frygt og terrorisere befolkningen.

Under et interview i april i år med den georgiske ambassadør i Danmark, Gigi Gigiadze, blev Folk & Sikkerhed oplyst om endnu en kidnapning. Desværre førte denne kidnapning til den 29-årig georgiske statsborger, Irakli Kvaratskhelia’s død.

Kvaratskhelia døde under russiske FSB agenters varetægt i en militærbase i et russisk besat område, og er den fjerde georgiske statsborgere, der siden 2014 er blevet erklæret død under russiske besættelsesstyrkers varetægt.

Fra russisk side hævdes der, at Kvaratskhelia begik selvmord blot 50 minutter efter hans ulovlige tilfangetagelse den 10. marts 2019. Dog skulle der gå hele to dage før de russiske besættelsesstyrker kontaktede EU Monitering Mission og gjorde dem opmærksom på situationen.

En georgisk undersøgelse af Irakli Kvaratskhelia’s død er iværksat, men dog er der ikke endnu ikke frigivet en endelig rapport.

Selvom Georgiens suverænitet fortsat bliver krænket af de russiske besættelsesstyrker, er det et meget passivt internationalt samfund vi ser.

EU har fordømt kidnapningen, der resulterede i Irakli Kvaratskhelia’s død, men egentlige sanktioner er det ikke blevet til. EU’s sanktioner mod Rusland skyldes hovedsagligt den russiske aggression mod ukrainsk suverænitet.

Læs også artiklen “Krigen som verden har glemt – Georgien, NATO og Rusland”.

Folk & Sikkerhed har henvendt sig til det danske konsulat i Georgien for yderligere oplysninger, men det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at få en kommentar.

Foto: Polina Sirotina.

Skrevet af: Folk & Sikkerhed.

Link til historien på vores hjemmeside.

---

”Nato er død! Længe leve Nato!”

Skrevet af Jens Ringsmose, Institutchef, Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet.

"De globale magtforskydninger er således åbenlyse, og vi nærmer os gradvist en ny verdensorden karakteriseret ved to hovedpoler: USA og Kina. I det store strukturelle billede er Rusland, Iran og ISIS kun mindre væsentlige brikker."

Torsdag for 70 år siden − 4. april 1949 − gav Vesten liv til sin sikkerhedspolitiske inkarnation: Atlantpagten. Allerede året efter, under indtryk af Koreakrigen og frygten for sovjetisk aggression i Europa, blev den politiske alliance indskrevet i Atlantpagten suppleret af en integreret militærorganisation. Pagten blev dermed til Nato: North Atlantic Treaty Organization. Multinationale militære hovedkvarterer blev med stor hast etableret i Europa og på USA's østkyst, og militære forsvarsplaner blev formuleret. Bestræbelserne på at skabe sikkerhed materialiserede sig i en omfangsrig, kompleks og i mange henseender slagkraftig organisation.

I sin essens var Atlantpagten og Nato fra begyndelsen en amerikansk sikkerhedsgaranti til Vesteuropa. ”Én for alle og alle for én” var rigtignok nøgleprincippet indeholdt i Atlantpagtens såkaldte musketered, Artikel 5, men i realiteten var Nato frem for noget andet Washingtons løfte til vesteuropæerne om, at man ville betragte og håndtere et sovjetisk angreb i Europa som et angreb på USA. At langvarigt amerikansk engagement i Europa samtidigt reducerede risikoen for tysk revanchisme og stormagtspænding i Vesteuropa, var en behagelig sidegevinst. Som formuleret af alliancens første generalsekretær, Lord Ismay, så skulle Nato ”holde russerne ude, tyskerne nede og amerikanerne inde”.

LÆS RESTEN AF DEBATINDLÆGGET PÅ ALTINGETS HJEMMESIDE.

---

Forsvaret vokser med opgaven

Skrevet af Forsvarskommandoen.

Forsvaret løser mange opgaver, og soldaterne løber stærkt. Tiltag i det nye forsvarsforlig skal blandt andet lette presset på den enkelte soldat.

Berlingske skriver i en artikel søndag (den 7. april, red.), at arbejdsbelastningen går ud over fagligheden, og at Hæren står i en personelkrise uden udsigt til forbedring.
 
At Hærens soldater dagligt løser en lang række vigtige opgaver for Danmark i ind- og udland, samtidig med at andre soldater uddannes og opstilles til forskellige beredskaber, er et faktum. Det er også et faktum, at soldaterne løber hurtigt for at nå det hele. Balancen mellem de enkelte opgaver er derfor også en erkendt udfordring og et forhold, som Forsvaret har fokus på. 
Den beskrevne personelkrise er  dog svær at genkende. 
 
Presset mindskes, når Forsvaret vokser
Chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Henrik Lyhne, beskriver i indlægget nogle eksempler på, hvilke udfordringer de operative enheder i dag står overfor. Det hører med til historien, at Forsvaret i lyset heraf har valgt netop at prioritere uddannelse, træning og opbygning. Der er dermed ikke planer om at tilmelde brigadens enheder til beredskaber de næste to år.
 
I takt med, at tiltag fra det nye forsvarsforlig implementeres, vokser Forsvaret i størrelse med både nyt materiel og nye og flere enheder. Det betyder først og fremmest, at der bliver flere soldater til at løse opgaverne, og at de får nyt og bedre materiel at løse opgaverne med, ikke mindst i Hæren.

Læs resten af indlægget HER.

Læs: Forsvarschef anerkender at danske soldater er under pres

Læs: Brigadegeneral advarer: Vi er ved at slide vores soldater ned

---

Temalørdag om Hjemmeværnet

Hjemmeværnet er omdrejningspunktet i dokumentaren ’Folkets Hær’, som blev vist lørdag den 27. april i anledning af 70-års jubilæet.

Kilde: Hjemmeværnet.

Danskerne kan blive lidt klogere på Hjemmeværnet, hvor en 45 minutter lang dokumentar på DR2’s Temalørdag giver et indblik i Hjemmeværnets udvikling, Hjemmeværnets frivillige soldater og de mange opgaver, Hjemmeværnet støtter Forsvaret og samfundet med.

I temalørdagen har tv-vært Jan Elhøj sat sig for at lære Hjemmeværnets bedre at kende og udfordre nogle af danskernes fordomme om organisationen. Dokumentaren giver et indblik i både Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnets opgaver og synliggør, hvad det kræver at være en del af Hjemmeværnet både fysisk og mentalt.

Optagelserne til dokumentaren startede tilbage i november og kørte frem til marts. En række ansatte og frivillige soldater har bidraget til, at produktionsselskabet DocEye Digital kunne producere dokumentaren for DR og uden alle jer, kunne det slet ikke lade sig gøre at vise så mange forskellige sider af Hjemmeværnet.

Dokumentaren genudsendes den 4. maj, men kan også streames på dr.dk HER.

---

Nyheder fra Danske Soldater- og Marineforeningers Fællesråd

NATO-krav om øget forsvarsbudget

Regeringen og forsvarspolitikerne har her i 2019 sat fokus på at kunne præsentere en plan for, hvorledes Danmark - delvis - når 2024 NATO-målet om at anvende 2 pct. af BNP (bruttonationalproduktet) på forsvaret. 

NATO-målet* blev fastsat på en konference i Wales i 2014.

I 2019 er det opgjort, at kun 15 af de 29 NATO-medlemmer har kurs mod at nå målet i 2024. Så Danmark er ikke alene.

Flere NATO-lande har i forløbet rettet kritik af at benytte BNP som målestok til at opgøre de enkelte landes bidrag på.

Det 6-årige forsvarsforlig fra januar 2018 løftede det danske forsvarsbudget med 12,8 mia. kroner frem til og med 2023.

Det vil da være på i alt 26,5 mia. kroner. 

Regeringen og de øvrige partier bag forsvarsforliget har i januar 2019 indgået en tillægsaftale om at tilføre Forsvaret yderligere 1,5 mia. kroner ekstra  i 2023.

Herudover vil der ved interne rokader af udgiftsposter på statsbudgettet blive "overført" yderligere 3 mia. kroner til Forsvarets budget.

Derved løfter man i 2023 forsvarsbudgettet med ialt 4,5 mia. kroner, og det samlede forsvarsbudget vil dermed udgøre 1,5 pct. af BNP.

I indeværende år - 2019 - bruger Danmark 1,21 pct. af BNP på Forsvaret.

Medlemslande, som ligger under to procent skal:

1) bremse den faldende tendens, 2) sigte mod at øge udgifter reelt, og 3) sigte mod to procent som mål inden for et årti.

Tillægsaftalen 2019

Tillæg til aftale på forsvarsområdet 2018-2023.
Læs tillægsaftalen her: Download fil

DSM's hjemmeside kan du også læse om:

Hæren får sin første lette infanteribataljon.

Historisk dag for Hæren.

Ny 3. Eskadre.

---

Udvalgte nyheder

---

DELTAG I DEBATTEN PÅ VORES FACEBOOK SIDE

---

Folk & Sikkerhed udsender ved hvert månedsskifte et elektronisk nyhedsbrev, typisk med indhold af aktuel orientering, informationer, referater, synspunkter mv. Indsendte indlæg som vi vælger at bringe i nyhedsbrevet, er i sit indhold ikke nødvendigvis dækkende for Folk & Sikkerheds holdninger og synspunkter.

Redaktionen: Folk & Sikkerhed - Sekretariatet
Redaktionen er afsluttet 30.04.2019.