Kunsten har lært en tidligere soldat at leve med sine krigstraumer.

Ekssoldaten, Martin Nore, der blev kendt i Danmark, da han debuterede som billedkunstner på en stor gruppeudstilling om Danmark som krigsførende nation på Holstebro Museum i 2013. Her stod han centralt i hovedudstillingen som den eneste af kunstnerne, med en reel krigserfaring i rygsækken, og hans værk dengang tematiserede og demonstrerede den kaotiske sindstilstand hos en hjemvendt veteran med PTSD.

Martin Nore har sammen med flere andre kunstnere grundlagt en organisation, der kalder sig Artists for Peace and Freedom (AFPAF). En organisation, med en international bestyrelse og Martin Nore som frontfigur og opfinder af action painting med terapeutiske og borgerinddragende egenskaber.

”Kunsten har givet mig værktøjer til at udvikle og lære mig selv at kende. På den baggrund er jeg blevet i stand til at tage ansvaret tilbage i mit liv og hjælpe andre med at gøre det samme. Jeg ved godt, at jeg ikke kan redde hele verden, men jeg er overbevist om, at kunsten har et kolossalt potentiale.”, siger Martin Nore.

Martin Nore deltog med en event på Flagdagen i år på Frederiksberg Rådhusplads, hvor borgere og borgmesteren var en del af udfærdigelsen af to malerier. Læs mere og se billeder om eventen her.

I forbindelse med Flagdagen donerede AFPAF, Veteranfonden og Folk & Sikkerhed eet af de to malerier til Frederiksberg Kommune, som tak for deres indsats med at skabe bedre vilkår for vores veteraner. Det andet maleri er sat til salg for 35.000 kroner – hele beløbet går til Veteranfondens velgørende arbejde. Ved interesse for køb af maleriet kontakt venligst Adam Meinertz på telefon 51 20 79 40.

Læs om Martin Nores udstilling i Århus.

Se interview med Martin Nore på Kulturkanalen.

Læs artikel på Politiken.dk om Martin Nore.